Flere børn vokser op i fattigdom
Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen øger arbejdsudbuddet med blot 1.200 personer, viser tal fra Finansministeriet. Det er en forsvindende lille effekt.
På trods af opsvinget i dansk økonomi fortsætter antallet af børn, der vokser op i fattigdom herhjemme, med at vokse. Alene fra 2016 til 2017 er antallet af fattige børn vokset med 12.000.
Samlet er der i dag 64.500 fattige børn i Danmark.
Tallene er lavet ud fra Danmarks Statistiks fattigdomsindikator, som Danmarks Statistik har udarbejdet som led i overvågningen af, om Danmark lever op til FN’s verdensmål om at sænke fattigdommen.
Det er ikke tilfældigt, at antallet af fattige børn er vokset kraftigt. Regeringen har indført en række fattigdomsydelser, herunder et kontanthjælpsloft, som sætter loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan få i boligstøtte mv. Disse tiltag går hårdt ud over børnene. To af tre af dem, som rammes af kontanthjælpsloftet, har således børn. Kontanthjælpsloftet er designet til at ramme børnefamilier.
En opvækst i fattigdom indebærer for mange børns vedkommende betydelige afsavn i forhold til bl.a. fritidsaktiviteter, vintertøj og muligheden for sociale aktiviteter som børnefødselsdag eller lejrskole.
Men børnefattigdommen har ikke kun konsekvenser her og nu. Flere studier viser, at fattigdom i opvæksten har langvarige og tunge konsekvenser for børn. Bare ét år i fattigdom i opvæksten har store konsekvenser.
Hvis man har oplevet fattigdom i barndommen, har man en højere sandsynlighed for lavere lønninger og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet som voksen. Personer med en opvækst i fattigdom får oftere dårligere job som voksne. Både i form af arbejde i brancher med dårligere lønninger og i form af lavere placeringer i jobhierarkiet. En opvækst i fattigdom reducerer også længden af den uddannelse, man gennemfører.
Børnefattigdom har derfor også samfundsøkonomiske konsekvenser. Derudover kan en opvækst i fattigdom reducere sandsynligheden for at blive gift, være samboende og at have fået børn i 30-årsalderen.
Regeringen forsvarer fattigdomsydelserne med, at det skal kunne betale sig at arbejde, men effekten af fattigdomsydelserne er forsvindende lille. Ser vi på arbejdsudbuddet, så vurderer Finansministeriet, at kontanthjælpsloftet sammen med 225-timersreglen og integrationsydelsen kun øger arbejdsudbuddet med 1.200 personer. Det er en forsvindende lille effekt, som ikke kan forsvare, at titusindvis af børn oplever fattigdom.
I Danmark har vi historisk forsøgt at indrette vores samfund, så eksempelvis børn af kontanthjælpsmodtagere ikke skal vokse op i fattigdom. De store tabere af den nuværende kurs er børnene, men også samfundet, fordi børnene ikke får realiseret deres potentiale. Fattigdomsydelserne bør derfor ændres, så de ikke rammer børnene i så voldsom grad, som vi kan se.