Debat

Henrik Poulsens tiltrængte opråb fra bjergtoppen

Vi har brug for flere – ikke færre – topchefer, der blander sig i dansk politik. Uanset om vi er enige eller ej.

Borgernes vrede mod eliten og opblomstringen af politisk populisme overalt i Vesten skyldes i høj den stigende økonomiske ulighed. Det voksende gab mellem rig og fattig er ved at »nedbryde kontrakten« mellem borgerne, og uligheden truer den fælles forståelse og respekt på tværs af de sociale skel i Danmark.

Sådan lød ordene fra Ørsted-boss, Henrik Poulsen, i et interview med Berlingske i starten af december. Dermed lagde den succesfulde 51-årige topchef navn til årets mest opsigtsvækkende interview med en erhvervsleder fra øverste hylde.

Budskabet var klart: De ti procent rigeste har nydt godt af den ultralempelige pengepolitik, der har pumpet aktivpriserne i vejret overalt – priserne på alt fra aktier, obligationer til ejerlejligheder i Kensington og Vesterbro er steget hastigt. Samtidig har lønstigningerne blandt almindelige lønmodtagere været historisk pauvre siden finanskrisen.

Som Poulsen sagde: »De, der har, har fået mere«.

Man kan vælge at afskrive Poulsens opråb som en frelst skåltale fra en stenrig erhvervsleder, der selv har arbejdet for de udskældte kapitalfonde i årevis. Poulsen fyrede hundredvis af medarbejdere som direktør i TDC og tjente over 100 millioner kroner på at føre teleselskabet tilbage på børsen. Og Poulsen tjener omkring 16 millioner kroner årligt som topchef i Ørsted.

Den blanke affejning var præcis, hvad Saxo Bank-stifter og milliardær, Lars Seier Christensen, leverede på Facebook. Her beskyldte han Poulsen for at købe ind på det »socialdemokratiske narrativ« om øget ulighed og »købe aflad« ved at lefle for den brede offentlighed.

Men Seiers blanke afvisning er for letkøbt.

Ja, Poulsens budskab om samfundsansvar ræsonnerer sikkert fint med Christiansborgs aktuelle politiske diskussioner. Efter et miserabelt år i erhvervslivet med hvidvask og skattefifleri giver Poulsens indspark sikkert nye politiske venner.

I en digital virkelighed med Facebook og Twitter kan det mindste politiske pip være som at stikke en blødende hånd ned i et akvarium med piratfisk. Men netop derfor bør vi - uanset om man deler Poulsens holdning eller ej - respektere og sætte pris på, at han tør stille op.

Magnus Barsøe, debatredaktør

Men omvendt må vi også konstatere, at vi har alt for få topchefer, der blander sig i den brede samfundsdebat. Det er ærgerligt, fordi vi har brug for at høre erhvervslivets stemme. Man kan på sin vis godt forstå erhvervsbosserne: I en digital virkelighed med Facebook og Twitter kan det mindste politiske pip være som at stikke en blødende hånd ned i et akvarium med piratfisk. Men netop derfor bør vi - uanset om man deler Poulsens analyse eller ej - respektere og sætte pris på, at han tør stille op.

Og Poulsens analyse virker samtidig aldeles velargumenteret. Det er også vigtigt at sige, at det på ingen måde er socialistisk sødsuppe. Den tidligere konservative formand Per Stig Møller og Saxo Banks cheføkonom Steen Jakobsen har ligeledes opfordret til at gøre mere for de borgere, der kæmper for at finde fodfæste i en tid med globalisering og lønpres.

Men der er forskel på USA og Danmark, lyder det ofte fra skeptikere i debatten om ulighed. Det er åbenlyst korrekt. Heldigvis.

Men det er særdeles veldokumenteret, at vi har set et historisk skævt opsving efter finanskrisen. I en omfattende analyse viser Jyske Bank, at hvis man måler i kroner og øre, har landets lønmodtagere haft den svageste lønfremgang siden 30’erne. Selv når man korrigerer for inflation, er lønnen vokset historisk sløjt.

I 2012 tjente en topchef i et større børsnoteret dansk selskab typisk 25 gange mere end den gennemsnitlige ansatte. I 2017 var det misforhold eksploderet til 1:45.

Magnus Barsøe, debatredaktør

Regeringens seneste Økonomiske Redegørelse viser samme tendens: De ti procent rigeste har haft en årlig realvækst i den disponible indkomst på omkring 20 procent, mens familierne i midten af indkomstskalaen har set deres indtægter vokse med et par procent årligt.

Helt i toppen er det derimod gået hastigt fremad, viser en kortlægning af investeringsbanken Carnegie. I 2012 tjente en topchef i et større børsnoteret dansk selskab typisk 25 gange mere end den gennemsnitlige ansatte. I 2017 var det misforhold eksploderet til 1:45. Det største misforhold finder man i Carlsberg, hvor topchef Cees ’t Hart nu tjener 198 gange mere end bryggeriets gennemsnitlige medarbejder.

Man kan grundlæggende gøre to ting, når en magtfuld topchef som Henrik Poulsen forsøger at starte en væsentlig samfundsdebat. Man kan enten affeje det som opportunistisk leflen, eller man kan bruge det som startskuddet til en saglig debat om den politiske kurs, vi har valgt. Og overveje om den sociale profil på den førte politik skal justeres.

Jeg er klart tilhænger af den sidste.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.

Læs også
Top job