Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danmark lader nedslidte lønmodtagere i stikken

Pensionsalderen stiger, men hvad med alle dem, der ikke kan holde til det? Maskerne i sikkerhedsnettet bliver stadig større for de ældre lønmodtagere. Det er på tide at genoprette balancen og få trygheden tilbage.

Nedslidning, pensionsalder og tilbagetrækning har fyldt meget i den politiske debat på det seneste. Med god grund. En 18-årig lønmodtager kan se frem til at skulle arbejde, til hun er 75 år. Hvis hun da kan holde til det, både fysisk og psykisk.

Men hvis hun ikke kan, hvad så?

Da efterlønnen blev forringet med tilbagetrækningsreformen i 2011, indførte man i stedet en seniorførtidspensionsordning. Formålet var at skabe en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste fem år før pensionsalderen. Det lyder godt. Problemet er bare, at ordningen ikke fungerer.

Finansministeriet forudså tilbage i 2011, at ca. 1.800 om året ville blive tilkendt en seniorførtidspension, og at ordningen i 2018 ville omfatte ca. 7.400 personer. Sådan skulle det ikke gå. I første halvår af 2018 var der 168 tilkendelser af seniorførtidspension, og det samlede antal på ordningen i august måned i år udgjorde knap 700 personer. Inden for de seneste 5 år er der 15 kommuner, der højest kun brugt ordningen én gang.

Selvom de lave tal til dels kan forklares med, at fleksjobordningen siden er kommet til, er det en væsentlig margin i forhold til det, lønmodtagerne blev stillet i udsigt, da efterlønsordningen blev udhulet.

Realiteten er, at der ikke er meget tilbage af det sikkerhedsnet, som skulle gribe de lønmodtagere, der ikke kan holde til at blive på arbejdsmarkedet helt til pensionsalderen.

I sidste måned offentliggjorde Finansministeriet en analyse af samtlige ”reformer” siden 2006.  Samlet set forbedrer reformerne den offentlige sektors strukturelle saldo med 3,7 pct. i 2025 eller hvad der i runde tal svarer til knap 80 mia. kr. Alene tilbagetrækningsreformen bidrager med knap en fjerdedel af forbedringen, kun overgået af Velfærdsaftalen, der forhøjede pensionsalderen, og Genopretningsplanen, der afkortede dagpengeperioden fra 4 til 2 år.

En stor del af forbedringen af de offentlige finanser er således skabt ved forringelser af trygheden i de sidste år på arbejdsmarkedet. Nogle af de forbedringer skal tilbage til dem, der gennem et langt arbejdsliv betaler for det med deres helbred.

Bedre arbejdsmiljø, livslang læring og muligheden for sporskifte, især hvis man arbejder i en branche med stor nedslidning, er afgørende for et langt og godt arbejdsliv. Men der er også behov for nye ordninger eller udvikling af allerede eksisterende ordninger som seniorførtidspensionen, der kan sikre de psykisk og fysisk nedslidte en værdig afslutning på et langt arbejdsliv.

BRANCHENYT
Læs også