Serier

Markedet undervurderer risiko for en lurende nedsmeltning

Det ligner på mange måder et solidt vedvarende opsving. Men under overfladen lurer risikoen for den historisk høje gæld på tværs af lande og virksomheder, skriver økonom Elizabeth Mathiesen fra banken SEB.

Trumps handelskrig
Kina har holdt hånden under væksten ved at pumpe mere gæld ud i systemet. Foto: AP Photo/Kin Cheung

2018 har været svært for investorerne, uanset hvilket marked de var i. Aktiemarkedet har været tynget af, at væksten har været faldende, men samtidig har obligationerne været tynget af forventninger om stigende renter fra de store centralbanker.

Det ser man normalt ikke på samme tid: hvis væksten falder, så skal renten normalt også ned. Spørgsmålet er hvilken trend, der vinder i 2019. Håbet er, at væksten kun tager en pause, men jeg tror der er en reel risiko for et mere varigt dyk.  

Indtil nu ser prognoserne imidlertid stadig fine ud – stort set alle banker forventer officielt, at det økonomiske opsving fortsætter. Det giver mening, for hvis det er et normalt opsving, så er der stadig to-tre år tilbage. Der er ingen tegn på overophedning, og vi har fortsat lave renter, faldende ledighed og banker, der vil låne penge ud. Under normale omstændigheder er det rigeligt til at sikre opsvinget.  

Men udviklingen i 2018 rejser spørgsmålet, om det er et normalt opsving? En ting, der ikke er normal, er den globale gæld, som aldrig har været højere. Det kan give økonomien et anderledes reaktionsmønster.

Den underliggende årsag til den svage vækst er derfor bekymrende. Det er nemlig forbruget der svigter og det tyder på at de lave renter ikke længere har den tiltænkte virkning på væksten gennem den såkaldte ”kreditkanal”. Forbrugerne vælger tilsyneladende at betale af på deres gæld fremfor at øge forbruget. Det tyder på, at der er behov for mere end lave renter, hvis vi skal holde økonomien i gang. 

Det er i hvert fald den konklusion Kina er nået frem til, efter at bilsalget i 2018 for første gang i 20 år er faldet. Lavere renter var ikke nok til at vende udviklingen, så nu forsøger man med store skattelettelser. Europa er ramt af samme problem. Selvom renten er under nul, så stiger opsparingen specielt i Tyskland stadigvæk. Her er det politiske system ikke så handlekraftigt, men der er dog tegn på bevægelse.

Men udviklingen i 2018 rejser spørgsmålet, om det er et normalt opsving? En ting, der ikke er normal, er den globale gæld, som aldrig har været højere

Med lidt held kan regeringerne tage over hvor central bankerne måtte slippe og fastholde det økonomiske opsving i nogle år endnu, men der er ingen garantier.

Udover høj gæld er der nemlig også en række andre risici. Hvis handelskrigen mellem USA og Kina eskalerer, kan det underminere Kinas forsøg på at løfte forbruget. Konflikten mellem Italien og EU truer også Europas muligheder for at skabe vækst med finanspolitik. På begge disse områder er der sket væsentlige fremskridt i de sidste uger, men der er risiko for tilbagefald, og imens hænger brexit fortsat som en mørk sky over markederne.

Dette giver en kompliceret start på 2019. På den korte bane er der absolut mulighed for, at markederne bliver lettede over, at der ikke er indtruffet politiske katastrofer, glæder sig over udsigten til skattelettelser og måske endda får lidt hjælp fra stabilisering i de ledende indikatorer. Men hvis vi ikke får tegn på stærkere forbrug i de første måneder af året, vil glæden være meget kortvarig – for så er vi for første gang i et halvt århundrede på vej ind i en recession, centralbankerne ikke har udløst med vilje.

Læs også