Debat

Træt af jul klokken 21? Spil lut

I aften skal alt være perfekt. Men gå hellere efter det næstbedste: En lille, tyk guitar.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Jeg føler mig krænket.

Jeg har følt på de pakker, der befinder sig på matriklen, og ingen af dem virker til at indeholde et par Holland & Holland i kaliber 12, boret fuld cylinder - 1/8, og naturligvis mærket 1 og 2, så loaderen kan kende forskel.

Ved 21-tiden i aften agter jeg derfor at føle mig krænket. Tredje vers af ”Højt fra træets grønne top” efterlader ikke tvivl om, at jeg den 24. december efter risalamanden kan forvente at få, hvad jeg har ønsket mig. Ligesom Peter. Men hvad får jeg? Havehandsker fra Silvan.

Hvad gør man af sine skuffede forventninger hen over julen? De store og de små. Set fra et erhvervssynspunkt trænger højtiden kraftigt til en MUS-samtale med chefen:

»Nå, jul, jeg kan se på det skema, du har udfyldt, at du mener, at det hele stort set skal være som sidste år. Det bliver du nødt til at uddybe. Både sidste år og forrige år var der mange danskere, der allerede juleaften mærkede en snert af skuffede forventninger, og ved tanken om frokosten første juledag hos svogeren og svigerinden i Risskov blev følelsen uafviselig. De spurgte sig selv: Hvorfor? Hvorfor denne forestilling? De på forhånd skuffede forventninger blev ikke mindre, da deres partner tredje søndag i advent satte et tv op i soveværelset, så de hen over feriedagene kunne ligge og falde i søvn til julens dejlige film. Der har vi et udviklingspunkt, jul, og jeg må sige det ligeud: Der skal ske noget. Ellers må vi have et konsulentfirma på sagen.«

Jeg har et bud på en løsning. Når juleskuffelsen indfinder sig, herunder følelsen af at være krænket, finder man sin lut frem.

Strengeinstrumentet fra Middelalderen er kendetegnet ved to ting. Det første er udseendet. Når man ser en lutkasse, kan man godt tænke, at her er nogle, der har fået en lille, tyk guitar billigt i Den Blå Avis og bagefter kom halsen i klemme i en dør. Den knækker bagud. Det andet er, at en lut konstant skal stemmes. Som en lutspiller i min bekendtskabskreds siger det: Hvis man har spillet lut i 20 år, har man brugt 8-10 år af dem på at stemme den. Den tykmavede guitar kan ligge i sin sære kasse og beslutte, at når ejeren tager den op igen om en times tid, skal alle strenge stemmes om igen. Sådan er det med en lut.

Og nu fornemmer du måske, hvor jeg vil hen.

Når du i aften konstaterer, at der også i år var havehandsker fra julemanden, at din partner har tændt for ”Alene hjemme 8” i soveværelset, og at svigerinden har sms’et, at der også i år er nogle temaer om laktoseallergi, animalsk fedt og hundehår, som vil sætte deres præg på arrangementet i morgen – så skal lutten frem. Ud af kassen med tyksakken.

De første gange vil din partner, dine børn og din svigerinde givet spørge, hvad du har gang i. Svar ligeud:

»Jeg spiller lut. Det er sådan et fint instrument.« Men det er ikke sandheden: Du stemmer lut.

Lutstemmeriet er dit private rum. Du kan tænke på alt muligt godt og rart imens. Hvordan du når salgsmålene for 1. kvartal af 2019, om en udestue kunne hægtes på sommerhuset, hvad ham i marketing egentlig sagde om din røde nederdel efter den tredje dans ved firmajulefrokosten. Og alt vil føles godt, trods alt.

God jul.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også