Debat

Nye penge eller ny finanskrise?

Vækst i pengemængden og snæver regulering af bankerne er en farlig cocktail. Der er derfor behov for at løfte blikket fra regulering og se på pengesystemet som helhed.

Julius Graakjær Grantzau, Medlem af Folketinget, Alternativet. Foto: Steen Brogaard

I kraft af det seneste årtis finansielle kriser og skandaler er bankerne blevet udsat for stadig mere regulering. Det har blandt andet betydet, at bankerne i større grad har lånt penge ud til mindre risikofyldte, men mere spekulative formål såsom køb af aktier og ejendomme.

Den øgede regulering har nærmest forhindret bankerne i at drive bank, og vi står nu tilbage med færre og større banker, der ikke kan stimulere økonomien på en ordentlig måde og tage risiko til gavn for lokale virksomheder og andre danskere, der har brug for kapital til at skabe produktiv vækst.

Der er derfor behov for at løfte blikket fra regulering og begynde at se på det økonomiske system som helhed. Især er jeg optaget af vores pengeforsyning og den høje vækst, der har været i pengemængden de sidste 25 år. Der er siden 1992 sendt så mange nye penge ud i samfundet, at pengemængden (M3) er steget fra ca. 250 mia. kr. til ca. 1.200 mia. kr.

Men hvad er der blevet af alle disse nye penge?

Vores lønninger og forbrugerprisindekset er fulgtes nogenlunde ad, men er kun steget ca. 1,5 gang i samme periode. Boligpriserne derimod er steget fire gange så hurtigt som vores løn. Det betyder blandt andet, at boligerne koncentreres på færre hænder. Pengene er i overvejende grad strandet i boliger, som er blevet et spekulationsobjekt.

Og hvor kommer de mange nye penge så fra?

De fleste vil nok svare Nationalbanken. Men kigger man på den samlede pengemængde, så er det kun tilfældet for ca. 5 pct. Resten af vores penge, dvs. stort set alle, er digitale bankpenge, som er skabt af banker, der ”trykker” dem ind på vores konti via deres tastatur, når de yder os et lån.

Bankerne skaber altså nye penge og bestemmer, hvordan de skal bruges, når de bestemmer, hvad de vil låne til. Mens vi regulerer bankerne mere, så styrker vi blot den uhensigtsmæssighed, at de overvejende låner ud til prisstigninger for boliger og aktier. Og de kan når som helst vælge at stoppe med at skabe nye penge (læs: begrænse udlån) og samtidig kræve de udlånte penge tilbage, hvilket bidrager væsentligt til udsving og bobler.

For at tale løsninger, må vi først og fremmest forstå, at det er sådan, pengesystemet fungerer. Vi må begynde at tale om, hvad penge er, og hvor de kommer fra.

Når vi så kommer til at tale løsninger, kan vi f.eks. se på, hvordan vi skaber bedre vilkår for flere mindre, lokale banker og andelskasser, der kan sikre tilgængeligheden af penge for borgere og virksomheder.

Vi kan se på, hvordan vi opdeler finans-, realkredit- og bankvirksomhed. Og hvad med en samfundsbank, for en tryg og uafhængig placering af vores NemKonto? Og skal Nationalbanken være den samfundsinstans, der skaber nye penge, når der er behov for det, og holder igen, når der er behov for det?

En start på alt dette kunne være, at Nationalbanken indførte en ”e-krone”, som Sverige og mange andre lande ser på, og som direktøren for IMF for nyligt anbefalede.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også