Debat
0

Jeg vil gerne være rig. Så er der nogen, der vil med ud at ryge?

Det blev til ni træffere i 22 skud. Bankernes analytikere har svært ved at se 12 måneder frem.

Kurven er knækket. Den nedadgående spiral er brudt. For første gang i 20 år kan der nu registreres en signifikant stigning i antallet af danskere, der ryger. Rygning er tilbage på vindersporet.

Lad mig derfor få fingre i nogle tobaksaktier. Eller også skal jeg ikke. Ved nærmere eftersyn ligner selskabet, der fremstiller de røde Prince og de blå Kings, faktisk noget af en lottokupon.

Trøsten er, at det ikke kun er tumper som overtegnede, der har svært ved at ramme vinder-aktierne. Bankerne kæmper med det samme problem. Det viser en gennemgang af, hvad analytikerne hos de store danske banker forudsagde om kursudviklingen i 22 store danske selskaber i 2018.  Om kursen ville gå op. Eller ned.

Først den gode nyhed: Bankerne ramte helt rigtigt i forhold til Carlsberg, Novo Nordisk, Novozymes, Vestas og Tryg. Lundbeck, William Demant, DSV og Chr. Hansen ligner også skud, der ville udløse en bamse i Tivoli.

Så er der 13 selskaber tilbage. Her sidder kuglerne helt skævt i skiven. Det er den dårlige nyhed.

Tak for eksempel estimaterne på Danske Bank, Pandora, A.P. Møller-Mærsk og Bavarian Nordic. Her ligner analytikerne i dag nogen, der havde været i byen hele natten, inden de op ad morgenen fyrede deres forudsigelse af. Kabom ! Så var dét gjort. 12 måneder senere kunne man konstatere, at skuddene sidder sådan, at skytten ville blive ført bort i håndjern, hvis han leverede samme præstation til den obligatoriske riffelprøve. Kursen på Bavarian Nordic vurderes for eksempel til at ville stige 38 procent. Den falder 43 procent.

Nu er det ikke nogen nyhed, at virkeligheden kan tage en krap drejning, som ingen kan forudsige. Tænk bare på hvordan Danske Banks estiske manøvrer i løbet af 2018 udvikler sig fra en skidt sag i pressen til en ledelsesmæssig nedsmeltning. Eller A.P. Møller-Mærsks eksperimenter med digital alkymi. Ingen analytiker bør trækkes i bonus-, pensions- og frugtordning for at misse den slags forhold i sin analyse.

Det er helhedsbilledet, der er problemet. Ni klare træffere i 22 skud er ikke nogen imponerende statistik. Faktisk åbner træfprocenten for det spørgsmål, hvad bankkunderne kan bruge bankernes kursforudsigelser til. Set fra sidelinjen er der to muligheder: Som pejlemærker. Og som underholdning.

På bankernes side af bordet er der et ret åbenlyst motiv til at udarbejde kursestimater. Også selv om de i visse tilfælde ender med at fremstå som et bud på ugens seks vindertal i Viking Lotto. For de kan sælge. Estimaterne er bankens måde at kvalificere en samtale med kunden om, hvorfor visse selskaber og/eller investeringsbeviser nok vil være en bedre investering end andre. Tænk hvis bankrådgiveren i stedet svarede den søgende kunde, om vedkommende er dum. Om kunden selv tror på, at man med nogen grad af træfsikkerhed kan se 12 måneder frem på 22 danske selskabers aktiekurser. Om kunden ved at man også kan klare ærterne ved at købe en dartskive til 58 kroner i Harald Nyborg.

Nå. Var der nogen, der ville med ud at ryge ?

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også