Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hallo, er der nogen hjemme, Pandora?

Aktionærerne i smykkeselskabet skriger på handling fra Pandoras bestyrelse.

Artiklens øverste billede
Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

»Hallo, er der nogen hjemme,« lød det sjovt og sympatisk, da skærmtrolden Hugo var med i Eleva2ren i 1990’erne. Det samme kunne man sige og spørge ledelsen, bestyrelsen og ikke mindst bestyrelsesformanden i Pandora om. Det er dog knap så sjovt, efter at nye kursfald har bragt den samlede aktienedtur tæt på 75 pct. fra de højeste tinder.

Det er nu nogle måneder siden, at Pandora holdt op med at love investorerne for meget; ikke sige noget som senere viser sig ikke at kunne kunne indfris.

Af ”skade bliver man klogere, men sjældent meget rigere”, og det er i høj grad noget, som investorerne desværre kan nikke genkendende til med en aktiekurs, som fortsætter med at synke dybere og dybere ned i kviksandet.

De løbende nedjusteringer står dog ikke alene. Pandora har nu skiftet den halvlukkede informationsdør ud med dobbeltlukkede af slagsen og har anlagt en total radiotavshed-attitude.

Anders Colding Friis blev fyret, da det i begyndelsen af august blev klart, at Pandora skulle fremlægge endnu et skuffende regnskab, hvor investorerne skulle lægge ryg, porteføljer og privatøkonomi til, at det igen blev nødvendigt at komme med en skuffende annoncering.

Anders Boyer skulle som CFO ikke kun sørge for at finanserne passede, men har også fra 1/9 sammen med driftsdirektør Jeremy Schwartz udgjort en ledelsesduo. Godt understøttet af bestyrelsesformand Peder Tuborgh, må man antage.

Lidt mere end fire måneder og et årsskifte senere er det svært for udenforstående og de lidende aktionærer at se, at bestyrelsen har gjort den gode og differentierende forskel. Eneste officielle og synlige tiltag er nomineringen af to nye og ekstra bestyrelsesmedlemmer, som angiveligt skal og vil blive valgt ind ved den førstkommende generalforsamling efter årsregnskabet.

Investorerne har mere end nogensinde brug for en stærk og ikke mindst meget synlig ledelse. Uden den tager de udgangspunkt i, at skibet driver rundt i rum sø, hvor retningen og hastigheden bestemmes af strømmen uden nogen særlig indflydelse og styring fra kaptajn og besætning.

Som det underholdende og lidt lavkomiske islæt har Jesper Kasi Nielsen meldt sig med en investerings-idé. Den earnout-aftale, som Jesper Nielsen havde med Pandora, og som i første omgang viste sig at være værdiløs, skal nu afgøres retsligt.

Jesper Nielsen forsøger via sin Facebook-side at sælge andele i hans forventede retsmedhold, og lokker samtidig med, at køb af en af de 400 udbudte andele a 10.000 kroner, ud over en forventet investeringsgevinst, også indbefatter 2 VIP-billetter til ”The Kasi earnout party” i Royal Arena et sted i 2019/2020.

Det kan blive festligt, men ifald Jesper Nielsen får helt eller delvis medhold, vil det være en fest, som Pandoras aktionærer kommer til at sponsorere.

Klokken er 10 minutter efter absolut sidste mødetid, tænker ejerne. Investorerne må spørge sig selv, om alvoren og ansvaret er gået op for de ansvarlige; og/eller om situationen er så kritisk, at aktiekursen reelt svarer til en virkelighed, hvor dem som er blevet betroet ansvaret, ikke aner deres levende råd.

For at bestyrelse ikke skal blive til bestyrtelse, er det tid til at der sker handling. Ikke kun i forhold til ledelsesvakuum, men også allerøverst i bestyrelseslokalet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.