Debat
0

Arveskatten har ingen negative effekter på beskæftigelse eller vækst

Debatten om arveafgiften er i høj grad drevet af følelser, og desværre ikke af saglige, faktuelle argumenter.

Debatten om arveafgiften har raset i det forgangne år, hvor de Konservative og Liberal Alliance har kastet sig ind i kampen for en afskaffelse. Arveafgiften er blevet kaldt »usympatisk« og fortalerne for en afskaffelse af arveafgiften har anvendt billeder af skattefar, som kommer og banker på kistelåget, og hiver den sidste mønt ud af os, som ellers kunne være kommet den hårdtarbejdende kasseassistent eller fabriksarbejder til gode.

Billedet, der bliver tegnet, er dog mere et udtryk for politisk propaganda end realiteter. Debatten om arveafgiften er i høj grad drevet af følelser, og desværre ikke af økonomiske argumenter.

For det første er det ikke de afdøde, der betaler arveafgift. Det er dem, der arver. Det er helt normal praksis i Danmark at betale skat når penge skifter hænder.

For det andet er det ikke kasseassistenten, der betaler arveafgift. De fleste arvinger betaler faktisk slet ikke arveafgift. I 2019 skal man arve mere end 295.300 kr., før man skal betale arveafgift. Over halvdelen - 55 pct. - arver mindre end bundgrænsen og betaler slet ikke arveafgift.

De arvinger, der arver fra de 10 procent, som efterlader de største formuer, har selv knap 1,8 mio. kr. på bankbogen, før de arver. Fjerner man arveafgiften vil det altså være endnu en skattelettelse målrettet de rigeste.

For det tredje har arveafgiften ikke negative effekter på vækst og beskæftigelse. Arveafgiften er økonomisk set en af de mest fornuftige skatter vi overhovedet indkræver. Det har ingen negative effekter på arbejdsudbud eller vækst. Dermed vil det heller ikke gavne økonomien at afskaffe arveafgiften.

Skat på arv er et fornuftigt princip. Når vi skal skaffe penge til at finansiere vores velfærdssamfund, er arveafgiften set fra en økonoms stol langt at fortrække frem for skat på arbejde.

Arveafgiften er økonomisk set en af de mest fornuftige skatter vi overhovedet indkræver. Det har ingen negative effekter på arbejdsudbud eller vækst.

Erik Bjørsted, cheføkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ud fra en økonomisk betragtning burde man faktisk indføre en progressiv arvebeskatning. Fx kunne man fordoble afgiftssatsen fra de nuværende 15 procent til 30 procent for den del af arven, som overstiger 750.000 kr. Det vil indbringe et merprovenu til statskassen på to mia. kr.

Samtidig bør lempelserne af arvebeskatningen for familieejede virksomheder annulleres. Lempelserne har skabt et skattehul, som betyder, at man kan placere sin formue i en virksomhed, som ved overdragelsen kun beskattes med fem procent i stedet for 15 procent. Som vismændene har påpeget, kan skattelettelsen være skadelig for produktiviteten, fordi det ikke nødvendigvis er børnene, som er de bedste til at drive virksomheden videre.

Politisk er det selvfølgelig fair at ville afskaffe arveafgiften og dermed give en skattelettelse til dem, der har mest i dag. Det ændrer dog ikke ved, at arvebeskatning er yderst fornuftigt økonomisk set. Derfor bør vi arbejde for at indføre en progressiv arveafgift og droppe snakken om at fjerne arvebeskatningen.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også