Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Kommentar: Taxibranchen styrer mod selvmord

Taxibranchen kæmper med alle de klassiske sygdomstegn på et monopol. Også 1 år efter den nye taxilov. Det er på tide at rive alt ned og starte forfra

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Taxiloven er et makværk. Men det vidste vi egentlig godt fra start.

Vi har nemlig sjældent set en mere akavet præsentation af et politisk forlig, som da transportminister Ole Birk Olesen (LA) præsenterede taxiloven i februar 2017. Ministeren forsøgte i syv minutter at overbevise journalisterne om, at der var tale en reel liberalisering, der åbnede døren for bedre service, konkurrence og moderne taxitjenester som Uber.

Men da kameraet og mikrofonerne rykkede videre til Dansk Folkepartis forhandler og taxibranchens forlængede arm på Christiansborg, Kim Christiansen, fejede han koldt ministerens vrøvl ned af brættet.

Aftalen var nærmere et »dødsstød« til Uber, lød det tørt. Taxibranchens to mest flittige fortalere, Kim Christiansen og Rasmus Prehn (S), kunne knap skjule deres begejstring over deres politiske sejr.

Som københavnsk taxiforbruger var det vanskeligt at forstå jublen. Loven støbte taximonopolets rettigheder i beton. De små sprækker af deregulering, der vitterligt var i den reviderede taxilov, kunne på ingen måde opveje ulemperne.

Nu – efter et år med de nye regler – kan vi konstatere, at branchen stadig kæmper med alle de klassiske symptomer på monopolistisk konkurrence: Høje priser, lav innovation og en service så ringe, at den ofte tenderer til en fornærmelse.

Reformen forsøgte på den ene side at deregulere. Man skrottede det kommunalt fastsatte prisloft og tillod 500 nye vogne årligt over en periode. Man gjorde det også muligt for selskaberne at konkurrere frit på tværs af kommunegrænser.

Men politikerne cementerede også taxibranchens position som en slags beskyttet værksted. Politikerne indførte en række rigide krav for at komme ind på markedet ved at gøre videoovervågning, taxametre, sædefølere og uddannelse obligatorisk. Det koster nu over 14.000 kroner at få bilen tunet til at overholde reglerne, oplyste et værksted til DR. Og ja, alle vognmænd skal også have en egenkapital på 40.000 kroner for at komme i betragtning til en taxitilladelse.

I litteraturen kalder man den slags krav for indgangsbarrierer til et marked. Jo flere og jo mere komplekse, desto sværere bliver det for nye spillere at komme ind. Med taxiloven har politikerne bygget en mur om monopolets profitable smørhul til stor skade for forbrugerne, der tvinges til at betale overpris.

Prisen på at tage en taxa er steget omkring 82 procent siden år 2000, hvilket er mere end dobbelt så meget som den generelle prisudvikling.

Magnus Barsøe, debatredaktør

Hele ideen om obligatorisk uddannelse for at påtage sig et hverv er faktisk en sjældenhed på arbejdsmarkedet. Heldigvis. Et uddannelseskrav fungerer lidt som en joblicens, som vi kender fra højt specialiserede hverv som eksempelvis advokater. Nu har politikerne besluttet, at taxichauffører åbenbart tilhører en særlig kategori af job med uddannelseskrav. Det giver ingen mening.

Det koster op imod 11.600 kroner at tage et taxikørekort plus gebyrer på omkring 1.500 kroner, hvis du har lyst til at supplere lønnen med noget taxikørsel i weekenden. Det siger sig selv, at det holder deltidschauffører ude.

Hvad kan forbrugerne forvente, indtil politikerne laver makværket om? Svaret er: Mere af det samme. Og de dårlige eksempler står i kø. Prisen på at tage en taxa er steget omkring 82 procent siden år 2000, hvilket er mere end dobbelt så meget som den generelle prisudvikling, viser en særopgørelse som Danmarks Statistik har lavet til Finans. Til sammenligning er prisen på en typisk flyrejse knap steget de seneste to årtier.

Over julen kom taxibranchen også i problemer, da de annoncerede, at de ville banke prisen i vejret med flere hundrede procent. Det værste var egentlig ikke prishoppet i sig selv. Det var svaret, da chefen for Taxi 4x27 blev konfronteret med kundernes vrede: »Vi har ikke nogen forpligtelse til at levere billig taxakørsel,« sagde direktør Thomas Petersen. »Vi har en forpligtelse til, at vores taxachauffører tjener maksimalt.«

Den lader vi stå lidt. Det er åbenlyst rigtigt, at private virksomheder skal tjene penge, men tænk hvis SAS snakkede så respektløst om sine kunder. SAS ville lukke i morgen.

Man må håbe, at politikerne kommer til fornuft og drager den eneste rigtige konklusion: At hele taxibranchen bør sættes fri.

Magnus Barsøe, debatredaktør

Taxiloven skaber samtidig en række perverse incitamenter, som aggressive vognmænd gerne udnytter. Man trækker lod om 650 nye taxitilladelser, og her afslørede Radio24syv forleden, at Dantaxis direktør har oprettet 306 såkaldte iværksætterselskaber for at få flere lodder i tombolaen. Det helt åbenlyse fifleri stod direktøren gerne på mål for: »Det har ikke noget at gøre med at udnytte et hul i lovgivningen,« sagde Carsten Aastrup fra Dantaxi. Selskabet indstiller sig bare på »hvordan tingene fungerer,« lød det.

Det er svært at sige, hvor repræsentativ denne arrogance er i branchen. Men det er ikke kønt. Og det lignede selvmord for åben skærm, da vrede taxichauffører mandag blokerede myldretidstrafikken omkring Christiansborg, blot fordi taxiloven liberaliserer en smule.

Jeg har stor sympati for de mange chauffører, som knokler hårdt for at få råd til familien, men man må håbe, at politikerne kommer til fornuft og drager den eneste rigtige konklusion: At hele taxibranchen bør sættes fri.

Man kunne starte med at fjerne de tåbelige krav om egenkapital, videoovervågning, sædefølere og obligatorisk uddannelse.

Magnus Barsøe er debatredaktør og vært på Finans’ podcast, Bundlinjen. Følg ham på @MagnusBarsoe.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.