Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

I Davos taler de lige nu om alt det rigtige. Tre år for sent. Mindst

Verdens topledere vil gerne have den gode, gamle verden igen. Trump har meldt afbud til snakken.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Når hun har fortalt dig, at hun har et forslag til en samværsordning, og at hun i weekenden pakker det mest nødvendige, så hav ikke for høje forhåbninger til, at det vender situationen, at du nu godt vil genoverveje forslaget om, at I får en tre’er. Eller sælger sommerhuset og lægger en kæresteweekend ind hver anden måned.

Du bør ikke have for høje forhåbninger til din indrømmelse i sidste øjeblik. Det gode vilje har en sidste holdbarhedsdato. Derfra udstiller den bare impotens og rådvildhed.

I dag indleder topledere fra banker, teknologigiganter, konsulenthuse, industrivirksomheder og statslige institutioner deres årlige topmøde i Davos i Schweiz - en by på størrelse med Brønderslev. Beslutningstagere af alle slags flyver til den schweiziske provinsby. World Economic Forums to hovedtemaer i år er de udfordringer, som globaliseringen skaber, og truslerne mod demokratiet.

Problemet er, at virkeligheden har overhalet den gode vilje. Mens bank-, industri- og teknologidirektørerne i dag tager fat på at drøfte, hvad der kan genskabe freden i hjemmet, er dele af kloden rykket videre til næste punkt på dagsordenen: Indgivelse af skilsmissebegæring fra internationalt samarbejde og tillid til elitens lederskab.

Det udstiller Davos-mødets potensproblemer, at USA’s præsident har meldt afbud til at deltage – og mest hvorfor. Mens bank-, industri- og teknologidirektørerne de næste fire dage sidder i bjerglandsbyen og tager mål til en bedre verden, vil Donald Trump tage mål til sin mur mod Mexico. Donald Trump har meddelt, at han ikke tager til topmøde, men til Texas, fordi der fortsat er strid om finansieringen af hans store prestigeprojekt, Muren. Klask.

Hvis topcheferne i Davos også vil have et klask til den anden kind, kan de som resten af verden kigge mod Storbritannien, hvis skilsmisse fra EU i denne uge går ind i en afgørende fase.

Altså – det her skal ikke misforstås. Det er fremragende at diskutere den tillidskrise mellem befolkninger og elite, som globalisering har skabt. Tillidskrisen underminerer internationalt samarbejde, det liberale demokrati og global samhandel. Men. Det er mindst tre år siden, at den debat skulle have været taget.

Det er fremragende at diskutere den tillidskrise mellem befolkninger og elite, som globalisering har skabt. Men. Det er mindst tre år siden, at den debat skulle have været taget.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

USA har vendt siden til internationalt samarbejde siden 2016, Storbritannien stemte sig ud af EU i 2017, og først nu byder verdens industrialiserings- og teknologiprofeter ind med en refleksion over, hvorfor globalisering endte med at flytte politisk magt fra mennesker, der tænker internationalt, til mennesker der tænker nationalt.

Mødet i Davos er paraply for et utal af diskussioner om alt fra global ulighed og kunstig intelligens til cybersikkerhed. Den positive version er, at topledere fra hele verden og fra alle mulige sektorer får mulighed for at tale om emner, der fylder på den globale dagsorden. Om debatterne ændrer noget, er et åbent spørgsmål. Men drøftelserne er i hvert fald med til at holde liv i den grundtanke, at en åben dialog på tværs af grænser og sektorer er forudsætningen for udvikling.

Den negative version er, at mødet er en anakronisme. Der var engang en verden med stort set udelt tillid til globalisering som et gode, teknologi som en ven og det åbne, liberale demokrati som den rigtige samfundsmodel. I den verden gav det fuldt ud mening, at eliten hyrede helikoptere til at sætte hinanden stævne i en provinsby i Schweiz.

Nu er verden en anden. For eksempel klinger ordet globalisering ikke længere kun af vækst og fremgang, men også af vrede tabere. Den blinde teknologibegejstring er også væk og erstattet af rumlende skepsis. Og det er ikke liberale eller socialdemokratiske partier, der vinder valgene i Europa i disse år. Det er partier, der orienterer sig nationalt og forstår at samle befolkningens protester mod eliten op. Det politiske magttyngdepunkt er ved at flytte sig, og det går stærkt. Sådan er fakta, uanset om man bryder sig om udviklingen eller er dybt bekymret.

Her kan det virke, som om World Economic Forum nu er nået til at overveje, hvordan man kunne få ægteskabet til at fungere igen. Det var jo sådan en god verden - den før Trump, brexit, handelskrige, teknologiskepsis og mure mod Mexico. Men partneren har pakket en weekendtaske og har tænkt på en samværsordning. At sidde i en provinsby og drøfte, om nogle kæresteweekender og en treer under de omstændigheder kunne reparere forholdet, virker verdensfremmed. Som om man ikke har hørt efter meget længe.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.