DSVs vækst afhænger af mængden af talentløshed

Logistikselskabet DSV viste forleden sin pokerhånd og lod forstå, at de for et samlet beløb på ca. 26,5 mia. kroner ønsker at få fingre i sin schweiziske konkurrent Panalpina. Hvis det lykkes, vil det være endnu en overtagelse som bekræfter undtagelsen om, at opkøb faktisk skaber værdi.

DSV lever godt af at transportere varer rundt i verden. I den kategori er de nogenlunde verdensmestre. De leverer til tiden, prisen og i en kvalitet, som kunderne godt kan lide. DSV kan blæse og have mel i munden samtidig. Gode relationer er ikke nogen hindring for at tjene penge til ejerne, og det i en grad, som mange andre bør misunde dem.

Overtagelsen af Panalpina bliver en større en af slagsen. Schweizerne har en størrelse som målt i omsætning er tæt på halvdelen af DSV og vurderet ud fra medarbejderantal er lidt under en tredjedel. Når det kommer til driftsindtjening ser tingene lidt anderledes ud.

Det omtrentlige indtjeningsniveau er 25 procent af DSVs. 103 millioner schweiziske franc blev det til i 2017 og med en omregningsfaktor på 6,62 svarer det til 680 millioner kroner. I hele træskolængder er det ca. 1/8 af det, som DSV kører sejrssikkert hjem. DSVs indtjeningsevne er i runde tal fire gange bedre end i Panalpina. Dermed er det også en klassisk DSV-overtagelse.

DSV har vokset sig stor og stærk med en virksomhedsværdi på knap 100 milliarder kroner. Indtjeningen er høj og stabil og investorerne sætter et højt prisskilt på selskabet. Det er næsten unfair, må konkurrenterne tænke. En gennemsyret performancekultur blandet med en meget stærk ledelse, skolet og udvalgt med talenter gør, at DSV gør det igen og igen.

Den høje prisfastsættelse giver DSV en mulighed at købe relativt billigere. Sælgerne anser nemlig ikke blot DSV-aktier som et fuldgyldigt betalingsmiddel med frigørende virkning som kontanter. De vil rigtig gerne have fat i nogle af disse eftertragtede aktier, som er vækstet så markant.

DSV gør egentlig ikke noget, som andre ikke burde kunne gøre. De starter tidligt og slutter, når de er færdige. De kommer aldrig for sent, og deres plan B er en fotokopi af plan A. At forestille sig, at planen ikke virker, er spild af tid og arbejde. Det ligger i det DNA, som Kurt Larsen og Leif Tullberg byggede selskabet på.

Så længe der er transportselskaber i verden, som underperformer, er der masser af arbejde, værdi og potentiale, der venter på at blive samlet op. Det gør DSV så. Inden for de kommende fem år er det ikke urealistisk, at de sågar kan komme til at blive den største i verden. Det kræver blot en fortsat strøm af selskaber, som underperformer, og dem er der nok af.