Debat
0

Sverige fortjener ros for et politisk oprør fra midten

I en tid, hvor det er svært at få øje på politisk lederskab i Europa, bør vi anerkende svenskernes politiske kompromis, hvor der bliver både givet og taget.

I Sverige er der ikke samme tradition for blokoverskridende samarbejde, som i Danmark. Før den opsigtsvækkende regeringsdannelse i januar, skal man tilbage til efteråret 1992 for at finde det seneste seriøse og større samarbejde over midten i svensk politik.

Dengang var Sverige havnet i gigantisk økonomisk uvejr, hvor dag-til-dag renten blev hævet til 500 procent, og finansmarkederne spekulerede vildt mod den svenske krone. Tvunget af omstændighederne rakte Carl Bildts et år gamle borgerlige regering hånden frem til Ingvar Carlssons Socialdemokrati. Det førte til to krisepakker og et ændret regeringsgrundlag med klare S-fodaftryk. Det var ikke nok til at redde den svenske fastkurspolitik - men demonstrerede overfor omverdenen, at der i en nødsituation kan skabes et stabilt flertal henover midten i Riksdagen.

I 2019 er det ikke en økonomisk krise, men en politisk krise, der har bragt centrumvenstre og centrumhøjre sammen i et fornuftsægteskab, og har fået de fire partier bag januar-aftalen til at bide skammen i sig og gå over åen efter vand.

Man kan roligt sige, at de involverede parter har bragt sig ud af den politiske komfortzone og har turdet mistet fodfæste for en temmelig lang stund. Löfvens ellers så traditionsbundne socialdemokrater har indholdsmæssigt solgt ud af arvesølvet, mens Centerpartiet (C) og Liberalerne (L) må lægge ryg til voldsom kritik for at have sprængt den borgerlige firepartialliance i atomer uden at have fået noget igennem, som man ikke kunne have fået med en Moderat-ledet regering støttet af Sverigedemokraterne.

Og som et ekstra benspænd skal den nye regering bestående af Socialdemokratiet og Miljøpartiet administrere en finanslov, som i efterårets politiske ingenmandsland blev til med de to andre borgerlige partier.

Men ser man bort fra det taktiske spil, er det set med erhvervsbriller et spændende regeringsgrundlag, der nu er en realitet. Aftalen byder blandt andet på:

  • Et mål om at Sverige skal blive verdens første fossilfrie velfærdsnation
  • Der skal gennemføres en grøn skattereform til ca. 15 mia. kr.
  • Topskatten på fem procentpoint af indkomster over 662.000 svensker kroner fjernes i 2020.
  • S-kravet om forbud mod profit på velfærdsområdet tages af bordet og erstattes af privat konkurrenceudsættelse af arbejdsformidlingen
  • Servicefradraget tredobles fra 25.000 til 75.000 kr. og gøres mere favorabelt for ældre
  • Der indføres tre årlige ”familiedage” til beskæftigede med børn mellem 4 og 16 år.

Det er en finurlig grøn-liberal fællesmængde, der giver det svenske ”Folkhemmet” et tvist af klima-, reform- og familiepolitik, som ligeså vel kunne være udtænkt af den franske præsident Emmanuel Macron.

Er det så politik, når det er bedst eller værst? Er det prostitution eller et nyskabende oprør fra midten? Det afhænger af øjnene, der ser. Men i en tid, hvor det er svært at få øje på politisk lederskab i Europa, er det på sin plads at anerkende et kompromis, hvor der bliver både givet og taget.

Hvordan de svenske vælgere så reagerer, og om samarbejdet holder hele valgperioden ud, er en helt anden sag. Men indtil videre bør tvivlen komme anklagede til gode.

BRANCHENYT
Læs også