Debat
0

Uddannelse i etik er nøglen til succes med kunstig intelligens

Den kunstige intelligens vinder udbredelse i disse år. Men den skal opdrages. Det kræver medarbejdere, som har sat sig ordentlig ind i etik.

Philip Wiig, dansk landechef i konsulenthuset Accenture

Der er et gigantisk potentiale i kunstig intelligens for både virksomheder og den offentlige sektor. Men vi risikerer at tabe det hele på gulvet, hvis vi ikke får styr på den etiske dimension, inden det løber løbsk.

Uden en etisk dimension vil den kunstige intelligens tage dårligere beslutninger – og risikere at miste tilliden blandt borgere og forbrugere. Og udfordringerne er store. Fra mit eget skrivebord kan jeg se de dilemmaer, vores kunder støder ind i, når de skal moderere indhold på tværs af landegrænser. De etiske standarder er f.eks. ikke de samme i Kina og Skandinavien. Kan kunstig intelligens navigere i det?

For nylig meldte videnskabsminister Tommy Ahlers (V) ud, at det er vigtigt med forskning i den etiske dimension, så borgere og forbrugere i fremtiden kan gennemskue baggrunden for de beslutninger, den kunstige intelligens i stigende grad kommer til at træffe for os. For mig handler den etiske dimension i lige så høj grad om at sikre forretningsmæssig succes med kunstig intelligens.

En undersøgelse fra Accenture viser, at de virksomheder, der har succes med kunstig intelligens, også er dem, der gennemfører uddannelse med fokus på etik af deres tekniske medarbejdere. Det gælder for mere end ni ud af ti af de succesrige virksomheder. Blandt alle virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, er det kun lidt under halvdelen, der sørger for den slags uddannelse.

Hvorfor denne sammenhæng mellem fokus på etik og forretningsmæssig succes? Mit bud er, at det skyldes, at kunstig intelligens skal opdrages. Der skal groft sagt være kapable mennesker til stede, der kan give robotterne et rap over fingrene, når de træder ved siden af, og som løbende kan hjælpe den kunstige intelligens med at blive bedre til at tage ’menneskelige’ beslutninger på et komplekst grundlag. Og her er etikken en væsentlig del af kompleksiteten.

Det er lidt, som når børn lærer: De skal først lære koderne, så skal de lære at bringe dem i spil i rigtige situationer, og endelig skal de lære at tage ansvar for deres handlinger. Det ligger ikke i hverken DNA eller i algoritmer fra starten, men skal indlæres gennem social interaktion og af dygtige pædagoger og ansvarlige forældre. De virksomheder, der er ”ansvarlige forældre” og har øje for at anvende gode ’pædagoger’ til opdragelse af den kunstige intelligens, vil simpelthen få mere ud af teknologien, fordi deres robotter tager mere modne og velovervejede beslutninger.

Det er absolut ikke nemt. Til gengæld er der gode muligheder for at tage en førerposition for dem, der formår at lære algoritmerne om etik og moral. Mit råd vil være at acceptere at moral og etik er en bydende nødvendig disciplin, når man arbejder med kunstig intelligens, og dernæst at få etik på skoleskemaet hos de dygtige teknologer, der skal agere pædagoger for robotterne.

BRANCHENYT
Læs også