Debat
BREAKING

Du er blevet for krævende og for kompliceret, Skat

Den sande skandale i Skat er det evigt voksende bjerg af bureaukrati og særregler

Da Karsten Lauritzen (V) blev skatteminister for snart fire år siden, sagde han til magasinet Computerworld:

»Der er et stort effektiviserings- og administrationspotentiale i at forsimple lovgivningen. Dertil kan vi få den politiske sidegevinst, at borgerne og virksomhederne rent faktisk forstår lovgivningen.«

Det var kloge ord udtalt af en ny minister. Han sagde i samme interview:

»Det har vist sig svært, hvis ikke umuligt, at digitalisere den nuværende inddrivelseslovgivning, som er for kompliceret til, at den kan oversættes til et it-understøttet system.«

Det er snart fire år siden, og i de forløbne år har såkaldte skandaler i Skat med jævne mellemrum fyldt godt op i medierne.

Og lovmøllen maler videre. Folketinget vedtager hvert år fortsat 20 – 30 nye skattelove og afskaffer i gode år blot et par stykker. Hertil kommer cirka 15 – 20 bekendtgørelser og omkring 30 såkaldte styresignaler, som udsendes, når Skat ændrer praksis i forhold til tidligere.

Regelforenklingen lader således vente på sig. Og det selvom sammenbruddet i Skat, problemerne med inddrivelse og rod i systemerne med ejendomsskatter og vurderinger, har givet mere end én god anledning til at gribe fat om nældens rod og få gjort noget ved det.

Retsvildfarelse eller ukendskab til loven er ingen undskyldning for ikke at betale nok i skat. Men det er ganske urimeligt at pålægge borgere og virksomheder et ansvar for at følge med i en kompliceret lovgivning, der ændres eller udvides en eller flere gange om ugen.

Forklaringen på de alt for mange og alt for komplicerede skattelove hænger uløseligt sammen med det meget høje skattetryk, som skal finansiere den meget store offentlige sektor.

Det er ganske urimeligt at pålægge borgere og virksomheder et ansvar for at følge med i en kompliceret lovgivning, der ændres eller udvides en eller flere gange om ugen.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

Når staten skal inddrive omkring halvdelen af værdien af den samlede produktion i Danmark fra borgere og virksomheder, så skal skattebasen være bred. Hvis ikke man beskatter alt, kan man ikke få halvdelen af det danskerne producerer af værdi ind i statskassen.

Men et for højt skattetryk giver et stort incitament til både borgere og virksomheder til at undgå at betale helt så meget. Skattetænkning bliver rentabelt og kan finansiere dyre skatterådgivere og advokater. Det fører til, at skattelovene bliver endnu mere komplicerede i et forsøg på at lukke huller og sikre, at alle – høj som lav – betaler det, de skal.

Vejen ud af dette morads er i mit perspektiv ret indlysende:

  1. Skattetrykket skal sænkes, så skruen ikke behøver det ekstra vrid for at kunne trække de sidste penge ud af borgere og virksomheder. De sidste penge er de dyreste at opkræve og giver anledning til de mest komplicerede regler.
  2. Skattesystemet skal forenkles ved at fjerne en skat eller en afgift fuldstændig. Dermed kan man afskaffe både loven, bekendtgørelser, vejledninger, kontrol, tvister og afgørelser, der altid følger med en skat eller en afgift.
  3. Og så skal de skatter, som hæmmer Danmarks vækst og velstand mest, fjernes først.
BRANCHENYT
Læs også