Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Økonomisk deroute splitter italiensk regering

Ni måneder efter populisterne overtog magten, er Italien i recession. Det forværrer forholdet mellem det umage regeringspar og vil med stor sandsynlighed føre til regeringskollaps inden året er omme.

Der er noget paradoksalt over den politiske situation i Italien lige nu. På den ene side nyder regeringspartierne, Lega og Femstjernebevægelsen, samlet enorm opbakning – ja faktisk større end på stort set noget andet tidspunkt. På den anden side synes koalitionens endeligt at rykke tættere på for hver dag, der går.

Det er der en række grunde til: Det interne magtforhold partierne imellem, populistpartiernes svære kår i magthaverrollen og måske vigtigst af alt den økonomiske situation, som landet står i – bl.a. på grund af regeringen.

Mens en tredjedel af italienerne ved valget sidste forår satte kryds ved Femstjernebevægelsen, så valgte kun lidt over halvt så mange at stemme på Lega. Det burde give Femstjernebevægelsen overhånden i samarbejdet, men det har langtfra været tilfældet. Fra regeringssamarbejdets start har den drevne Salvini taget teten ved straks at sætte immigrationsspørgsmål øverst på agendaen. På trods – eller på grund – af kontroversielle og muligvis ulovlige indgreb over for tilkomne bådflygtninge, så er opbakningen i meningsmålingerne sprunget i vejret. Femstjernebevægelsens Di Maio har slet ikke vist samme gennemslagskraft. Det mandattungeparti har spillet andenviolin og er af samme grund sakket bagud i meningsmålingerne, hvor Salvini og Lega nu er klart i front. Rollerne er byttet om – og det slider på (par)forholdet.

Indtil nu er Lega som nævnt sluppet godt fra at sidde på magten, mens det er sværere for Femstjernebevægelsen , der ikke har samme klarhed i sine politiske mål. Bevægelsen har slået på direkte demokrati via internetafstemning som værn mod magtkoncentration og nepotisme i det politiske Italien.

Men det grundlag er ikke nemt at regere på. Senest kom Femstjernebevægelsen i klemme, da ledelsen ikke selv turde stemme for, at Salvini skulle retsforfølges for uretmæssigt at tilbageholde flygtninge. Spørgsmålet blev lagt ud til onlineafstemning i baglandet. Men partiet har altid kritiseret, at folk i Italiens top var hævet over loven (Berlusconi), så hvorfor skulle beslutningen om Salvinis immunitet overhovedet til afstemning – lå den ikke til højrebenet? Partiet stod langt stærkere som protestparti, der kunne udstille systemets svagheder, end som partiet med taktstokken.

Europa-Parlamentsvalget giver måske mulighed for at træde tilbage i rollen som højtråbende protestbevægelse på sidelinjen – en rolle, der blev forsøgt genoplivet, da Di Maio udtrykte støtte til De Gule Veste i Frankrig. Men spørgsmålet er, om det giver nok genklang i et Italien, der på grund af landets aktuelle situation synes mere optaget af sig selv end Europa.

Det er sandsynligt, at populistregeringen efter sit første år ved magten regerer over en økonomi, der er mindre end den, den overtog. Særligt tragisk for Italien, hvor bruttonationalproduktet 10 år efter finanskrisen er fem procent lavere end før.

Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit

Det er dog økonomien, der for alvor risikerer at rive tæppet væk under regeringen. Fra regeringsperiodens start har investorer krævet en merrente for at købe italienske statsobligationer. Det er ikke gratis at true med afstemning om euromedlemsskab over for investorer, der nødigt ser investeringer i euro omvekslet til lira. Men i årene op til valget var opgøret med euroen højt på agendaen i begge partier. Og trods ihærdige forsøg er det svært helt at distancere sig fra eurokritiske udtalelser, der end ikke ligger to år tilbage.

Samtidig har budgetkonflikten med EU-Kommissionen gjort finansmarkederne endnu mere bekymrede for, om de europæiske institutioner vil bakke op om Italien i tilfælde af en dybere krise. De stigende renter og populistregeringens konfrontatoriske tone skræmte erhvervslivet, sendte optimismen i bund og var hovedårsag til, at økonomien er skrumpet de seneste kvartaler. Der er endda udsigt til yderligere tilbagegang i første kvartal.

Det er sandsynligt, at populistregeringen efter sit første år ved magten regerer over en økonomi, der er mindre end den, den overtog. Særligt tragisk for Italien, hvor bruttonationalproduktet 10 år efter finanskrisen er fem procent lavere end før. Måske lykkes det at skyde skylden på EU's regler, på indgroede interesser i det italienske erhvervsliv eller på noget tredje. Mest sandsynligt begynder partierne at bebrejde hinanden og de teknokrater, der sidder som premier- og finansminister, så regeringen smuldrer, og der på ny skal være valg i Italien. I givet fald kan man drømme om et mere frugtbart udfald end sidst – for Italien og Europas skyld.

BRANCHENYT
Læs også