Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Alle danske virksomheder bør have blikket rettet mod FNs verdensmål

Hvis ikke verdensmålene bliver til god forretning for verdens ansvarlige virksomheder, bliver verdensmålene ikke til virkelighed, skriver formand i Carlsberg Flemming Besenbacher og professor Steen Hildebrandt i en fælles kronik.

Flemming Besenbacher. Foto: Gregers Tycho.

I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere FN’s 17 Verdensmål, der frem til 2030 sætter nye standarder for ledelse og en ny kurs mod en mere bæredygtig udvikling i verden. De omhandler mange temaer og berører næsten alle dele af vores samfund, herunder produktion, forbrug, lovgivning, forskning, finansiering, civilsamfundets indsatser mv.

Verdensmålene er udtryk for en helt ny måde at se verden på, og de kan give os uanede muligheder, hvis vi tør gribe dem. Det gælder især for virksomheder og politikere, der måske nok kan føle, at verdensmålene også i en række henseender begrænser deres handlerum, men vigtigere er det, at de udvider vores horisont. Hvis vi vil indfri verdensmålene, er vi tvunget til at tænke nyt og virkelig udfordre vores ledelses-, organisations- og innovationsevner.

Det er derfor ikke længere business as usual. Nationaløkonomen og nobelprismodtageren Milton Friedmans gamle læresætning, ”the business of business is business”, er ikke længere dækkende i dets oprindelige betydning – med mindre man vender læresætningen på hovedet og netop omsætter de kæmpe muligheder, der er i at omsætte verdensmålene til god forretning. Fakta er, at hvis ikke verdensmålene bliver til god forretning for verdens ansvarlige virksomheder, bliver verdensmålene ikke til virkelighed.

Udgangspunkt for os er, at en god forretning i dag er bæredygtig. Både fordi forbrugerne i stigende grad forlanger det, men også fordi en ny generation af fremragende medarbejdere forventer det. Konsulenthuset Deloittes seneste Millennial Survey understreger entydig, at nutidens unge mennesker vil arbejde for virksomheder, der proaktivt arbejder for at skabe positive forandringer i samfundet.

Med andre ord står vi midt i eller over for et paradigmeskift. Det er alvorligt: Det handler om grundlæggende og store ændringer eller med ordene fra den FN-resolution, der indeholder verdensmålene: Transforming our world. Vi skal transformere verden fra at være fokuseret udelukkende på profit – til i dette århundrede også at fokusere på people, purpose og planet. Man kan også sige det, som den amerikanske finansanalytiker Joseph Bragdon har gjort det: Det handler om profit for liv og ikke om profit for enhver pris. Hensynet til klimaet, naturen og biodiversiteten rykker op.

De fire P’er kommer til udtryk på mange måder. Vi taler undertiden om en flerdimensional, flerfarvet eller om en tredobbelt bundlinje. Denne tredobbelte bundlinje blev oprindeligt udviklet af den verdenskendte ledelsesfilosof og -rådgiver John Elkington. Inspireret af Elkington har Novo Nordisk f.eks. i mange år arbejdet med en tredobbelt bundlinje.

Verdensmålene er udtryk for en helt ny måde at se verden på, og de kan give os uanede muligheder, hvis vi tør gribe dem.

Flemming Besenbacher, fmd. for Carlsberg og Steen Hildebrandt, professor emeritus, Aarhus Universitet.

Det har mange andre også gjort, og de dygtigste politikere, økonomer, erhvervsledere og andre anerkender i dag behovet for de fire P’er og den tredobbelte eller flerdimensionelle bundlinje. Kun en virksomhed eller organisation, der indtænker indtjening, bæredygtighed og sociale parametre i sin forretning og strategi, forstår til fulde virksomhedens forretning. Måske kan vi endda stramme formuleringen og sige: De virksomheder, der ikke anerkender de fire P’er og dermed verdensmålene, klarer ikke at blive succesfulde virksomheder i fremtiden.

Det kan i den forbindelse fx nævnes, at Carlsberg afrapporterer på sine bæredygtighedsmål på linje med finansielle resultater. Flyselskabet SAS har netop offentliggjort sin klimastrategi for 2030, og her meddeles det, at firmaet bl.a. vil udskifte hele flyflåden, sænke det samlede CO2-udslip med 25 pct. inden 2030. Det kan også nævnes, at A.P. Møller-Mærsk nu vil være en CO2-neutral virksomhed i 2050. Som andre har antydet før os, er dette faktisk en voldsom udfordring, og et kæmpe ryk, som vil sætte en ny standard i en gammel og traditionelt tænkende branche. Vi synes, det klæder de danske hæderkronede virksomheder at sætte standarden i deres respektive industrier.

Vi opfordrer alle danske virksomheder – store, gamle som små og nye start-ups – til at rette blikket stift mod de 17 verdensmål og i praksis fokusere på de mål, som den pågældende virksomhed har størst indflydelse på og profiterer mest fra. Vi er ikke ude på at lære virksomhederne at drive deres forretning, men opfordrer blot til bevidsthed om disse spørgsmål.

Vi opfordrer til, at virksomhedslederne og lederne i den offentlige sektor ser på de store linjer for at komme i gang med de betydelige tiltag, som verdensmålenes realisering kræver. Ingen bør lade sig forvirre og forsinke af detaljer. Enhver dygtig leder og politiker ved godt, hvad der skal gøres, og derfor kan vi først rigtig få sat skub i udviklingen, hvis rammebetingelserne er tilpasset verdensmålene.

Vi opfordrer alle danske virksomheder – store, gamle som små og nye start-ups – til at rette blikket stift mod de 17 verdensmål og i praksis fokusere på de mål, som den pågældende virksomhed har størst indflydelse på og profiterer mest fra.

Flemming Besenbacher, fmd. for Carlsberg og Steen Hildebrandt, professor emeritus, Aarhus Universitet.

Den forhindring kan kun regeringen og Folketinget løse. Behovet for et paradigmeskift kræver en helt anden incitamentsstruktur både for det private erhvervsliv og for den offentlige sektor. En dyb reformlovgivning bør være en del af et kommende regeringsgrundlag og indeholde klare incitamenter til, at samfundet som helhed får en interesse i at sætte fart på at nå de 17 verdensmål. Det nytter ikke, som netop John Elkington påpeger, at vi har en tredobbelte bundlinje, hvis vi lever i den enkelte bundlinjes paradigme. Den tredobbelte bundlinje skal tages seriøst. Der skal afrapporteres på alle tre bundlinjer, og vi skal som samfund og som investorer forlange, at alle tre bundlinjer vokser. Kort fortalt handler det om, at vi hjælper hinanden med at sikre, at vi som samfund holder fokus.

Der er to hovedspor i dette. Det ene handler om at se ind ad. Hvad gør vi selv – i vores samfund og i vores virksomheder? Der er nok at tage fat på her, og transformationen til en cirkulær økonomi er et helt centralt og tværgående middel. En cirkulær økonomi kan muliggøre fortsat økonomisk vækst og høj velstand på en måde, hvor kloden kan følge med. En transformation til en cirkulær økonomi vil derfor medvirke til at implementere FN’s 17 verdensmål, og samtidig bidrage til at understøtte virksomhedernes engagement i verdensmålene med øje for både nye forretningsmuligheder og øgede forventninger til lokal og global bæredygtighed.

Det andet spor handler om verden uden for Danmark. Danmark er langt fra selv i hus i forhold til verdensmålene. Vi er ganske vist nummer to i forskellige internationale målinger med hensyn til implementering af verdensmålene, men i stedet for kun at tale om aktuelle placeringer, bør vi se på nye produkter, nye virksomheder og nye forretningsmuligheder. Mange lande både indenfor og udenfor Europa har allerede igangsat initiativer, som skal fremme omstillingen til en cirkulær økonomi. Det er en tydelig indikation på, at den cirkulære økonomiske tankegang vinder frem globalt – og her er det vigtigt, at Danmark fortsat er med helt i front, sådan som vi er nu.

Hvis Danmark for alvor skal udvikle sig til en international frontløber inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed, er der brug for, at erhvervslivet, det offentlige, private fonde og civilsamfundet arbejder tæt sammen for at skabe værdi, der ikke kun gavner deres egne interesser, men derimod hele samfundet. Virksomheder skal tage et samfundsansvar og ikke skabe værdi ud fra snævre kortsigtede mål, men ud fra langsigtede og ambitiøse mål. Vi skal have alle fire P’er i spil for at indfri potentialet til at blive et land, der så at sige lever af at være et verdensmålsland.

Af Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsberg Group og Carlsbergfondet og Steen Hildebrandt, phd., professor emeritus, Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Ålborg Universitet

BRANCHENYT
Læs også