Debat
0

En travl dag i Klampenborg Bankret

Bankerne foreslår at få deres egen domstol. Sikkert klogt. Og sikkert smart.

Så sidder han dér på anklagebænken i sin mørkeblå habit, underdirektør Pedersen. Tiltalt for at have kørt uden cykellygte på vej til sit arbejde i banken og medvirke til hvidvask af to milliarder russiske rubler.

»Kan De erkende Dem skyldig«, spørger dommeren i Klampenborg Bankret – landets nye specialdomstol for finansiel kriminalitet.

Det kan Pedersen. Og så falder dommen:

»Thi kendes for ret: Tiltalte, underdirektør Pedersen, idømmes konfiskation af sin cykel og to dages samfundstjeneste.«

Nej. Klampenborg Bankret findes ikke. Endnu. Men det kan komme.

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, ventilerede i denne uge tanker om at få indført et specialiseret domstolssystem for den finansielle sektor.

Det ville interesseorganisationen nu foreslå politikerne. Dels fordi de store retsopgør om banksammenbrud under finanskrisen ikke rigtig var endt nogen steder. For eksempel tog sagen mod Roskilde Banks direktør ni lange år – og endte i frifindelse. Dels fordi de almindelige domstole, som organisationens direktør formulerede det, »i dag har svære arbejdsbetingelser, hvor de i det ene øjeblik skal tage stilling til butikstyveri og næste sag, senere på eftermiddagen, er måske et kompliceret banksammenbrud«.

Begge argumenter giver god mening. Sådan da.

Det virker logisk, at en domstol, der kun skal beskæftige sig med den kriminalitet, som banker og bankdirektører begår, vil være mere kompetent til at behandle sager om bankkriminalitet end de almindelige domstole. Lad os eksempelvis kalde specialdomstolen, der dømmer kriminelle bankdirektører, for Klampenborg Bankret. Klampenborg Bankret vil være bemandet med dommere, der er specialister i mandatsvig, hvidvask, skatteret og den slags. Disse dommere skal aldrig mere i deres liv dømme sager om brugstyveri og salg af 10 gram amfetamin. Fint.

Det er teknikken. Så er der konteksten. Ventilerer bankernes interesseorganisation sit forslag for få dømt nogle flere bankdirektører og få dømt dem i en fart? Måske. Verden overrasker hele tiden. Men man kunne også få en anden tanke. Eller to.

Den ene tanke er, at Finans Danmark er ude i et knæfald. Danske Banks og nu også Nordeas hvidvasksager har både gjort den danske banksektor internationalt kendt og trættet danske politikere til kvalmegrænsen. Ved at stige på toget, der kræver hurtig handling og henrettelse ved hængning, vil organisationen generobre noget troværdighed på sine medlemmers vegne.

Den anden tanke er, at Finans Danmark gerne vil have hevet bankers kriminalitet ud af det almindelige retssystem, for at bankdirektører i hverken i bogstavelig eller overført betydning skal dele retslokale med rockere og narkoforhandlere. Det giver en voldsom påmindelse om, at kriminalitet er kriminalitet, når en mand i mørkeblå habit må dele bænk og automatkaffe med mænd i læderveste og adidasbukser. Indtil det bliver ens tur til at komme ind i lokalet, der udsteder billetter til Pension Gitterly.

Men måske går Finans Danmarks tanker ikke i den retning. Slet ikke. Meningen med Klampenborg Bankret var måske en helt anden.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også