Debat
0

Mark Zuckerberg jagter internettets næste forretningsmodel

Techgiganterne tvinges til at genopfinde den åbne datamodel, men øget datasikkerhed har en pris

Facebooks stifter og direktør Mark Zuckerberg udsendte forleden et memo på 3.200 ord om sin vision for fremtidens internet og ikke mindst Facebook. Her sammenligner han Facebook og Instagram med et landsbytorv og konkluderer, at folk nu i stigende grad vil hjem i dagligstuerne for at sikre deres privatliv: »Friheden til at være sig selv og forbinde sig naturligt til hinanden.«

Tiden for Zuckerbergs ideal om det åbne landsbytorv er passé. Facebook har selv sat det over styr ved at sælge ud af fundamentet for en sikker og velfunderet demokratisk samtale.

Men det er ikke kun Zuckerberg, der skal i gang med at opfinde en ny model. De sidste års skandaler om blandt andet salg af personlige data samt det konstante politiske pres om at få techgiganterne til at sikre data og overholde de etablerede – nogle ville sige forældede – spilleregler for fri konkurrence, har haft sin pris. Det betyder, at vi nu er vidne til begyndelsen af den næste æra af teknologi og internet. Techstiftere har ikke længere rockstjernestatus, data er ikke længere hvermandseje og de forretningsmodeller, vi er blevet vant til at leve med, er inkompatible i forhold til de nye krav fra omverdenen.

Når vi den kommende tid følger Facebooks udvikling, kan vi samtidig lære, hvordan forretningsmodeller på fremtidens internet vil tage sig ud og hvordan disrupterne kan disrupte sig selv. Vi kommer formentlig ikke til at se Zuckerberg skrotte sin nuværende landsbyplatform helt. Men den vil ændre sig. Nyhedsfeedet, som er Facebooks kernefunktionalitet, forbliver, men private beskeder integreres på tværs af Facebooks tre platforme Messenger, Whatapp og Instagram.

Det nye er, at der indbygges sikkerhed og privatlivsfunktioner i denne horisontale platform, så ens beskeder krypteres, men også slettes efter en periode. Dette signalerer en helt ny kurs for verdens største sociale netværk, der i dag faciliterer samtaler mellem mere end to milliarder mennesker om måneden og har en markedsværdi på godt 500 milliarder dollars. Facebook bliver ikke kun en platform, hvor alle er forbundet i en offentlig samtale som på landsbytorvet, men i langt højere grad et rum for private samtaler og relationer.

Mens brugerne kan glæde sig over, at Facebook tilsyneladende langt om længe tager kritikken alvorligt og giver os privatliv, når vi er online, er der også ulemper ved, at Facebook ikke længere indsamler samme mængder af data. For hvis indhold deles i lukkede rum og er krypteret, kan Facebooks administratorer ikke spore og ændre indholdet på platformen. Det betyder, at ondsindede kræfter, der eksempelvis forsøger at manipulere valg, får frit spil.

Zuckerberg virker selvsikker på rejsen, som han har prøvet før. Han vil fokusere på at skabe det bedste produkt for sine brugere først og derefter spekulere på, hvordan han tjener penge.

Natasha Friis Saxberg, digital strateg, bestyrelsesmedlem og forfatter.

En anden væsentlig ulempe er i forhold til udviklingen af kunstig intelligens. Kunstig intelligens bliver ikke kun centralt for Facebooks udvikling, men for alle virksomheder. Hvis tendensen med øget kryptering og et mere lukket internet fortsætter, kan det bremse udviklingen af kunstig intelligens, fordi man er afhængig af store datastrømme for at fintune den elektroniske intelligens.

Samtidig er der kræfter i gang, der udvikler krypto- og blockchainløsninger, der kan give brugerne mulighed for at regulere adgangen til deres egne data. Hermed får den offentlige sektor, kommercielle virksomheder, frivillige organisationer og andre interessenter kun adgang til dine data mod betaling. Dette er et reelt skridt mod fremtidens borgerløn.

Facebook skal kort sagt erstatte deres succesfulde 'opmærksomhedsmodel' med en protokolmodel, hvor de udgør den motorvej, som indholdet transporteres på. Det er ikke første gang, at en techgigant skal genopfinde sig selv. Microsofts stifter Bill Gates stod over for samme udfordring for 25 år siden. Her erstattede han den klassiske køb-af-software til den reklamebaserede gratismodel, vi kender i dag.

Og Zuckerberg skal ikke kun fremtidssikre forretningsmodellen. Han skal også positionere Facebook til at vinde slaget i den næste bølge af teknologi. Zuckerberg erkendte også i et nyligt interview, at det bliver meget svært at vende virksomheden. Grundlaget for selskabets succes over det seneste årti skal nemlig ændres markant. Som for enhver anden virksomhed, der arbejder med transformation, er det langt sværere at jage fremtidens profitpuljer og forretningsmodeller, når man samtidig har sin etablerede forretningsmodel som et tungt anker.

Zuckerberg virker dog selvsikker på rejsen, som han har prøvet før. Han vil fokusere på at skabe det bedste produkt for sine brugere først og derefter spekulere på, hvordan han tjener penge.

Imens Zuckerberg kæmper, står medieindustrien på sidelinjen. Branchen håber på at vinde sin fordums magt og omsætning tilbage efter et par årtier, hvor både læsere, indhold og annoncekroner er strømmet til de sociale medier. Men de skal næppe glæde sig for tidligt. For når brugerne først har opnået kontrol, giver de den ikke tilbage.

Tiden vil vise, om Facebook formår at regulere sig selv og leve op til deres manifest. Alverdens regulatorer kredser fortsat som sultne løver omkring techgiganten og er klar til at banke på døren til dagligstuen, hvis Zuckerbergs ord ikke følges op af handling.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også