Debat

Karsten Dybvad varsler nye tider i Danske Bank

Den nyvalgte bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, slap fint fra sin første generalforsamling i Danske Bank. Men det er meget uklart, hvad de flotte ord om samfundsansvar helt konkret betyder.

Han kaldte selv året for et »lavpunkt« i Danske Banks snart 150 år lange historie.

Den nytiltrådte bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, mødte mandag eftermiddag for første gang bankens aktionærer i en historisk langtrukken generalforsamling. I seks timer sled de 500-600 ejere bestyrelsen igennem en byge af kritiske spørgsmål, hvoraf langt de fleste gik på bankens håndtering af hvidvaskskandalen.

Man kan godt forstå aktionærernes bitterhed. Kursen dykkede med 47 procent sidste år, og værdier for omkring 100 milliarder kroner fordampede op i den blå luft. Den nu fyrede topledelses fodslæbende håndtering af skandalen har kostet de private småsparere tusindvis af kroner, og det juridiske efterspil hænger som et blylod om aktiekursen.

Mange frygtede endnu en række søforklaringer i det fyldte Tivoli Kongrescenter. Det fik vi heldigvis ikke.

Den 62-årige Dybvad slap absolut godkendt fra sin generalforsamlingsdebut. Den tidligere direktør i Dansk Industri overtog officielt posten i december, da storaktionærerne fra Mærsk-familien sparkede formand Ole Andersen på porten, og han efterlod indtrykket af en oprigtig og ærlig bestyrelsesformand, der ønsker at rejse banken fra støvet.

Det var på alle måder tiltrængt. Det værste ved hvidvasksagen har næsten ikke været detaljerne i sig selv. Det har været den arrogance og hovmod, som tidligere topchef Thomas Borgen og Ole Andersen mødte kritikerne med. Som da Borgen eksempelvis afviste overhoved at svare på, om han havde modtaget en helt central advarsel fra bankens interne revision i 2014.

Eller som da Ole Andersen præsenterede bankens interne advokatrapport. Her viste tallene, at banken stod med verdenshistoriens største hvidvasksag med mistænkelige pengestrømme på 1.500 milliarder kroner. Alligevel var der ingen oprigtig anger at spore hos formanden.

Man sidder med et markant anderledes indtryk nu. Dybvad lyttede til aktionærens kritik og forsøgte at svare på selv de mest outrerede spørgsmål til en note på side 17 i et kvartalsregnskab.

Banken omtalte også selve skandalen anderledes. Vikaren på posten som topchef i Danske Bank, Jesper Nielsen, kaldte for nylig hvidvaskskandalen for ”Estland-sagen”. Det er jo blot, hvad pressen kalder sagen, forsikrede Nielsen.

Nej, den gør ej. Vi kalder den Danske Banks hvidvaskskandale.

Det lignede et halvpinligt forsøg på at reducere skandalen til et fjernt estisk anliggende uden nogen forbindelse til pæne Danmark. Men i Dybvads tale var der ingen slinger: Her blev møgsagen ret konsekvent kaldt hvidvasksagen.

De eneste, der nu stadig omtaler hvidvasksagen som ”Estland-sagen”, er Finanstilsynet. Det kan man så tænke lidt over.

Magnus Barsøe, debatredaktør

De eneste, der nu stadig omtaler hvidvasksagen som ”Estland-sagen”, er Finanstilsynet. Det kan man så tænke lidt over.

Alt er skam på ingen måde rosenrødt i Danske Bank. Langt fra. Juryen er stadig ude, når det drejer sig om Dybvad to største problemer. For det første mangler landets største finansielle institut endnu en topchef. Det er dybt bekymrende og helt uhørt, at man har haft et ledelsesvakuum på direktørposten i over et halvt år. Forlydener går på, at flere rekrutteringsbureauer har været involveret i sagen, men at man endnu er langt fra en endelig kandidat. Det er åbenbart svært at finde en pletfri direktør i en branche med mange lig i lasten.

Uret tikker for Dybvad, der kun har et par måneder at løbe på, før rekrutteringsforløbet tangerer en farce.

Det andet store problem kan nemt vise sig langt sværere at løse. Formanden lægger nærmest op til en intern kulturrevolution. Hvidvaskskandalen i sig selv afslørede et moralsk forfald på ledelsesgangen, som der skal ryddes op efter, men det største udfordring kommer fra Dybvad selv.

Han skitserede i sin beretning nemlig den samfundskontrakt, som fremover vil stå centralt i bankens forretning. Ifølge Dybvad har banken et »særligt ansvar og en særlig forpligtelse til at bidrage positivt og skabe langsigtet værdi for alle interessenter i de nordiske samfund.« Under Dybvad handler bankdrift om samfundets ve og vel, må vi forstå.

Hvad det helt konkret betyder for guldrandede lønpakker, stigende bidragssatser, eksotiske gældsprodukter og risikable lånetilbud er endnu uklart. Men der er immervæk langt fra Dybvads nye pejlemærke for moderne bankvirksomhed til det noget enøjede mantra om at skabe aktionærværdi, som har plaget erhvervslivet i årtier.

De næste måneder og år vil vise, om selerne kan holde til formandens flotte ord om samfundsansvar.

Magnus Barsøe er debatredaktør og vært på Finans’ podcast, Bundlinjen. Følg ham på @MagnusBarsoe.

Læs også