Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er lektien, som Spar Nord glemte i opkøbsfadæse

I Hammershøj rangerer de lokale hensyn højest. Akkurat som de gjorde i Nørresundby Bank.

Spar Nord har prøvet det før: At være i en situation, hvor de havde en stor ejerandel og appellerede til den økonomiske fornuft. Dengang hed målet Nørresundby Bank. Det gik ikke. Nu hedder målet Danske Andelskassers Bank (DAB), og den går heller ikke. Årsagen er den samme. Og det handler ikke om penge.

For år tilbage mødte rigmanden Henrik Lind op til DABs generalforsamling i Hammershøjhallen, midt mellem Randers og Viborg. Fremtiden for DAB og stegt flæsk med persillesovs var på menuen. Investorerne fra Århus regnede med, at det handlede om økonomi og prisen på en aktie. Men det gjorde det ikke, fordi det gør det sjældent og reelt aldrig i tilfældet med lokale pengeinstitutter.

Lind blev træt at vente og indså, at kroner i lommen er langt at foretrække frem for fugle på taget. I en opsigtsvækkende handel solgte han sin ejerandel til Spar Nord til kurs 6. Spar Nord havde nu i omegnen af 25 procent af DAB, og nu handlede det om at overbevise de resterende ejere om, at Spar Nord og DAB ville være et godt match.

Undervejs blev prisen hævet. Først fra 6 kroner i kontanter til 7,75 i en blanding af Spar Nord-papirer og klingende mønt. Prisen sluttede på 9 kroner under forudsætning af, at en nærlæsning af bankens bøger ikke afslørede behov for yderligere nedskrivninger.

De 9 kroner per aktie kommer nok aldrig i spil. Selv om prisen er tæt på værdien af den bogførte egenkapital, spiller det ikke nogen særlig rolle i Hammershøj og omegn. En pris tæt på den bogførte egenkapital kræver reelt, at en bank over længere perioder er i stand til at præstere en forretning på tæt på 10 procent i egenkapitalen efter skat, og det har DAB ikke kunne, og det kan de nok heller ikke i fremtiden.

Prisen er høj, siger Spar Nord, og jeg er enig. Men lige lidt hjælper det, når præmissen slet ikke handler om prisen. Spar Nord udtalte tirsdag, at i »tiden før de blev aktionærer, var prisen på aktien under 4 kroner«. Derfor er tilbuddet på 9 kroner ikke blot generøst, men tilmed meget generøst og grænsende til en overpris.

Spar Nord signalerede dermed, at de har begået tre fejltrin: De ikke har fulgte udviklingen løbende, de har undervurderet selvstændighedstrangen, og de har absolut intet lært af tiden med ejerskabet af Nørresundby Bank. Her handlede det i høj grad om muligheden for at bestemme selv.

DAB handlede hurtigt. Mandag afviste man tilbuddet som urealistisk lavt og meldte samtidig ud, at man ville udstede nye aktier med et provenu på omkring 241 millioner kroner. Dette træk kaldes typisk et giftpilleforsvar, fordi udtyndingen af aktiekapitalen straffer de eksisterende ejere. Men DAB foretrak giftkuren fremfor Spar Nord.

Tirsdag meddelte Spar Nord, at man så endelig havde opgivet opkøbsforsøget.

Hvordan kan en bank, der var truet på sin eksistens i tiden efter finanskrisen, kalde et bud tæt på den bogførte egenkapital utilstrækkelig og lavt? Det er ganske simpelt. Lokale banker handler om det lokale og mindre om investering. Det handler om at sikre det lokale og ikke om investering, hvis nogen skulle være i tvivl. Og den lokale stegt flæsk med persillesovs smager jo godt.

BRANCHENYT
Læs også