Debat

Vi mangler 3.500 udviklere alene i Storkøbenhavn og Aarhus-området

Danske it-selskaber lider under akut mangel på programmører. Det koster vækst og skattekroner, men alligevel tøver politikerne med at gøre det nødvendige.

Toke Kruse, iværksætter og direktør.

De danske politikere taler om, at de 70.300 forgæves ansættelsesforsøg i perioden september 2018 til og med februar 2019 nok skal vende i 2020, så virksomhederne ikke går tomhændet fra rekrutteringsprocessen.

Men hvorfor vente? Og er det en holdbar løsning blot at fokusere på dem uden uddannelse eller forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen lægger op til?

Ifølge rekrutteringsekspert Michael Lunderskov fra Speedrecruiters mangler man op imod 3.500 it-professionelle alene i Storkøbenhavn og i Aarhus-området. Det skaber et usund og meget kortsigtet fokus hos jobtageren, og mange penge bliver tabt i virksomhederne på kapacitetstab, når en it-udvikler flytter til nye job primært pga. lønudviklingen. Det er det vilde vesten derude, lyder det fra Michael Lunderskov.

Løsningen ligger lige foran os, men vi er nærmest blevet så skræmt af folk uden for Danmark, at så snart folk ikke hedder Jensen til efternavn, så tror vi, at vi bliver sparket ud af vores eget land. Det er for langt ude. Manglen på arbejdskraft i it-virksomhederne udgør et gigantisk problem, der i sidste ende går ud over den danske vækst og penge i statskassen. Det er også ganske små justeringer, der skal til, da vi blot skal invitere udenlandske udviklere til Danmark og fortælle vidt og bredt om det fantastiske samfund vi har her i Danmark.

Et andet sted, hvor vi kunne fokusere langt mere er på uddannelsesområdet. Dette er dog en lidt mere langsigtet løsning. De mange unge derude, som ikke aner, hvad de skal være eller mangler et pejlemærke, når de overvejer fremtiden, skal vide hvilke muligheder, der ligger i en karriere indenfor programmering. Lønnen er høj, arbejdsopgaverne sjove og mulighederne uanede. Men det kræver naturligvis, at politikerne sikrer sig, at der er plads på uddannelserne, og vi konstant følger trop med udviklingen inden for dette omskiftlige felt.

En ting er sikkert, politikerne skal tage denne jobudfordring alvorlig og handle nu i stedet for at sidde og vente til 2020.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Med Mine nyheder kan du følge din virksomhed og branche. Kom i gang her.
God fornøjelse!
Mine nyheder
Rediger

Vi har ikke publiceret nogle artikler fornyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.