Debat
0

Mere privat sundhed vil give danskerne mere kvalitet for pengene

Der er alt for lidt om den private sektor i regeringens sundhedsreform. Vi kan skabe bruge private til at skabe øget konkurrence og produktivitet

Regeringen har fremlagt et forslag til en reform af sundhedsvæsenet, som bliver solgt til vælgerne på, at den bringer sundhedsydelserne tættere på borgerne.

Jeg er enig i, at det er vigtigt, at sundhedsvæsenet er tilgængeligt, dækker alle geografiske egne og at alle befolkningsgrupper har lige adgang. Men det er også vigtigt at bedømme sundhedsvæsenet på, om det leverer kvalitet til den rigtige pris. Får vi nok sundhed for pengene?

Der savner jeg i regeringens udspil en erkendelse af, at private sundhedsudbydere af netop den grund bør få en langt mere fremtrædende plads i sundhedssystemet.

Øget produktivitet i den offentlige sektor er generelt svær at måle. Når man forsøger på det, når man oftest frem til, at den gennem tiden har været tæt på nul. Det er ikke imponerende. Og samtidig ved man, at i den offentlige sektor hænger produktivitet og kvalitet ikke nødvendigvis sammen på samme måde som i det private. Monopolproduktion er ikke fremmende for kvalitet.

Sundhed er blevet voldsomt dyrere i de senere år. Udgifterne er steget 69 procent siden 2010. I samme periode er de samlede offentlige udgifter steget med 19 procent. Så sundhed spiser en stadigt større del af kagen.

I dag findes der ikke et land i EU, der bruger en større andel af bruttonationalprodukt på offentlige sundhedsudgifter end Danmark: 9,8 procent i 2016. Gennemsnittet i EU lå samme år på 7,1 procent. Med de tal i baghovedet må man som borgerlig tænke den tanke, at når udgifterne stiger voldsomt, så skal politikerne sikrer, at den kvalitet, der leveres, er den rigtige til prisen.

Politikerne kan vælge to veje. Den traditionelle er at øge kontrollen, gøre reguleringen strammere og stiller skærpede krav til dokumentation. Men regelstyring og bureaukrati koster ressourcer, som fragår kerneydelsen. Samtidig reducerer man det sundhedsfaglige personales muligheder for at bringe deres faglighed i spil til at sikre kvaliteten.

En anden vej er at konkurrenceudsætte sundhedsvæsenet i langt højere grad. Selvom vi bibeholder et sundhedsvæsen, der i al væsentlighed er finansieret kollektivt over skatterne, så behøver udbyderen af ydelserne ikke være offentlig.

Der er ikke noget mere effektivt til at sikre kvalitet end ved at give kunderne valgmuligheder. En borgerlig regering burde i sit udspil have behandlet disse spørgsmål mere grundigt.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

Tværtimod er der flere muligheder for at løfte kvaliteten ved at have mange private udbydere i netværk, som både konkurrerer og samarbejder. 71 procent af sundhedsudgifterne går i dag til hospitalstjenester. Det svarer til 130 mia. kr. om året. En produktivitetsforbedring på blot én procent vil altså kunne spare danskerne for næsten halvanden milliard om året.

Der er ikke noget mere effektivt til at sikre kvalitet end ved at give kunderne valgmuligheder. Hvis den bedste klinik er privat, skal man selv betale for at få den bedste ydelse. Kun hvis det offentlige smøler, kan man få lov at vælge det private tilbud.

En borgerlig regering burde i sit udspil have behandlet disse spørgsmål mere grundigt. En model, hvor man lader pengene følge patienten og lader den fri konkurrence virke, vil så langt være at foretrække til at sikre bedre sammenhæng mellem kvalitet og pris, end de nye administrative lag, som regeringen vil skubbe ind i et sundhedsvæsen, som allerede er rigeligt bureaukratiseret.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også