Debat
0

Hvem vinder kapløbet om techmagtens trone?

Mens Vesten lukker sig inde i krypterede ekkokamre, erobrer lande som Kina og Rusland med deres helt egne spilleregler en større dele af internettet

Hvor ville du tage hen, hvis du skulle se fremtidens løsninger inden for teknologi? Silicon Valley? De store techkonferencer i USA og Europa? Eller en tur op ad Yangtze-floden fra Shanghai til Nanjing? 

I Vesten er vi i gang med at gøre op med de techgiganter, der har sat dagsordenen for den måde, hvorpå vi anvender teknologi og personlige data. Men mens vi forsøger at sætte standarder for, hvordan de teknologiske økosystemer skal fungere, drøner udviklingen af sted i lande som Kina og Rusland efter helt andre spilleregler. Vi står på kanten af et geopolitisk paradigmeskifte inden for teknologi, der vil medføre afgørende etiske valg, når den anden halvdel af verdenen inden for ganske få år kommer på nettet. Og for at forstå, hvor den mindre demokratiske del af verden er på vej hen, er vi er nødt til at komme ud af vores vestlige ekkokamre.

Her er tre globale tendenser, vi skal holde øje med, når vi snakker om etik og teknologi.

Lige nu er øget regulering Vestens kollektive svar på den krise om databeskyttelse og privatliv, der overrumplede os med Cambridge Analytica-skandalen i 2018. Men i andre dele af verdenen går man i den diametralt modsatte retning og skruer op for både online og fysisk overvågning, samtidig med at der investeres massivt i fremtidens teknologier.

Kinas regering har på få år skabt rekordstor adgang til befolkningens data. 802 millioner kinesere er i dag på internettet - til sammenligning er USA en miniputnation med sine 300 millioner brugere. Regeringen har med planen 'Skarpe Øjne' indført overvågning på alt fra billetkøb i undergrundsbanen til elevernes aktivitetsniveau i skolerne. Virksomheden Megvij, der leverer teknologien bag, har allerede adgang til data fra 1,3 milliarder ansigter fra kinesiske borgere og udlændinge på gader og stræder. Kina har samtidig en ambition om at blive verdens førende nation inden for kunstig intelligens. Brændstoffet er netop de data, som regeringen støvsuger gennem verdens største overvågningssystem.


Når vi øger reguleringen og lukker for adgang til data, gør vi det sværere at opdage online chikane og manipulation af information. Samtidig risikerer vi at give de nationer, der anvender data i udviklingen af kunstig intelligens, et yderligere forspring.

Den anden tendens er kapløbet om Afrika. Afrika har med verdens yngste og hurtigst voksende befolkning et enormt vækstpotentiale. I 2050 ventes der at være dobbelt så mange afrikanere på kloden, og de vil være ekstremt urbaniserede. I de sidste 20 år har kineserne lånt enorme summer til Afrika med krav om, at Kina leverer teknologien til Afrikas digitale infrastruktur og sælger en stor andel af de smartphones, der skal anvende den. I 2017-2018 blev der solgt godt 200 millioner kinesiske enheder i Afrika.

Og mens vestlige lande overvejer forbud mod kinesisk involvering i udrulningen af 5G netværk, anvendes kinesisk telekommunikationsinfrastruktur i dag i over 40 afrikanske lande. Her installeres blandt andet optisk fiber og undervandskabler med de lån, der er udstedt af den kinesiske regering. Der er allerede nu tegn på, at Kina anvender dele af infrastrukturen til spionage. Blandt andet viser undersøgelser, at fortrolige data fra Den Afrikanske Union er blevet kopieret til to servere i Shanghai over en periode på fem år (hvilket Kina har benægtet).

Facebook og Google har også længe været engageret i at give internetadgang til de 3,8 milliarder mennesker på verdensplan, der stadig ikke er online. Meget tyder dog på, at det vil være de kinesiske standarder, der kommer til at skabe global præcedens og afhængighed i store dele af verden.

Den tredje globale tendens handler om Rusland. Kina er nemlig ikke det eneste land, der har fået øjnene op for den internettets politiske magt. Nettets globale kludetæppe af fiber, satelitter og kabler sikrer den stabile oppetid, vi som brugere nyder godt af. Hvis et kabel beskadiges, tager andre forbindelser automatisk over.

Vi er nødt til at indse, at Vesten inden for en kort årrække bliver en minoritet på internettet.

Natasha Friis Saxberg, digital strateg, bestyrelsesmedlem og forfatter.

Men i Rusland vedtog parlamentet i 2014 en lov om, at landets internetudbydere skal garantere, at Ruslands eget “Runet” fungerer uafhængigt af omverdenen. Hvis en side ønsker at operere i Rusland, skal al tilgængelig data befinde sig i landet, og al trafik skal foregå nationalt. Det sociale medie LinkedIn er eksempelvis blevet blokeret på den konto. Putins begrundelse er øget uafhængighed, men Runet skaber reelt en øget risiko for hybrid krigsførelse, hacking, propaganda og censur af borgernes adgang til data. Runet er som afkoblet platform svækket, og det kan få katastrofale, globale følger, hvis luftfart, hospitalsvæsen og togdrift pludseligt går ned.

Konklusionen er, at vi er nødt til at indse, at Vesten inden for en kort årrække bliver en minoritet på internettet. Det skal vi have med i overvejelserne, når vi former vor tids regulering, politik og etik. Det er vigtigere end nogensinde at sikre globalt samarbejde og governance, så vi ikke taber techkapløbet. Et forspring i teknologi vil også sikre store fremskridt på andre områder, blandt andet forskning. Vil vi for eksempel sige nej til en kur mod en bestemt kræftform, hvis vi ikke ved, hvordan den er udviklet? I diskussionen om etik og teknologi er vi nødt til at forholde os til, at der allerede udvikles løsninger uden de samme etiske standarder, vi kræver. Og at de løsninger kan blive langt mere effektive end vores.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også