Debat
0

Nyvalgt regering får nok at se til

Statsfinanserne er sunde, og husholdningerne ser ret solide ud, så vi er godt rustede til en kommende afmatning. Men en ny regering bliver nødt til at kigge langt mere offensivt på den nærmest kronisk lave vækst

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

I det store og hele går det godt i dansk økonomi lige nu. Der er opsving og lav arbejdsløshed, og det uden store ubalancer i form af for eksempel eksploderende gæld, høje boligpriser eller udhulet konkurrenceevne, som ellers ofte er bagsiden af opsving – også selv om man klart nok kan finde problemer af den type i dele af landet.

Man må så håbe, at vi nyder de relativt gode tider, for helt så godt bliver det næppe ved med at gå i de kommende år. Før eller siden bliver vi indhentet af en global afmatning. Indtil videre har Danmark modstået afmatning i Europa og Kina, og nu er der spæde tegn på, at det går lidt op igen i verden omkring os. Men det er nuancer – vi har det bedste af det globale opsving bag os for denne gang. Det behøver ikke være en katastrofe, for med små ubalancer og sundere offentlige finanser end de fleste er vi godt rustede til at stå igennem en større eller mindre krise, men al erfaring siger, at vi bliver berørt.

En mere fundamental bekymring er hvor forholdsvis lidt vækst, vi faktisk oplever her i de gode tider. Bortset fra helt kortsigtede udsving, så har vi en bnp-vækst lige omkring to procent i en tid, hvor antallet af beskæftigede stiger med 1,8 procent årligt. Der er med andre ord ikke meget økonomisk vækst tilbage, når og hvis der på et tidspunkt ikke er flere at ansætte – selv om det skal siges, at jobvæksten i denne tid er trukket meget af flere deltidsansatte, så bnp-væksten pr. arbejdstime er noget højere end bnp-væksten pr. beskæftiget.

De kommende år er der udsigt til, at arbejdsstyrken bliver ved med at vokse, blandt andet fordi pensionsalderen bliver ved med at stige. Men vi kan selvfølgelig ikke have stigende beskæftigelse til evig tid. Med mindre det lykkes på en eller anden måde at få mere gang i produktivitetsvæksten, så er der udsigt til beskeden velstandsfremgang på længere sigt. Det er et problem, vi deler med de fleste andre lande, men det bliver det ikke mindre af.

Når det gælder de offentlige finanser, så handler snakken ofte om det såkaldte råderum. Ifølge Finansministeriets fremskrivninger er der råd til at øge de offentlige udgifter, eller sænke indtægterne, med reelt 24,5 milliarder kroner og alligevel have balance på saldoen i 2025. Det beløb svarer stort set til, hvad der skal bruges ekstra, hvis de offentlige udgifter pr. barn, hjemmehjælpsmodtager og så videre skal holdes konstant.

Om de skal det, er selvfølgelig et politisk valg lige som alt muligt andet. Men helt enkelt bliver det nok ikke at få plads til de forskellige politiske ønsker, især ikke, fordi der også skal findes plads til grøn omstilling. Det er bestemt ikke en uløselig opgave set i forhold til de problemer, man har i andre lande, men efter dansk politisk målestok skal der finde nogle prioriteringer sted.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også