Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Er du klar over, hvor lidt erhvervserfaring vores politikere har?

Næsten 6 ud af 10 af landets ministre har ingen joberfaring udenfor den politiske osteklokke. Det er absurd.

I en kronik forleden foreslog jeg et minimumskrav på 7 års erhvervserfaring til medlemmer af folketinget. Det har startet en debat i diverse medier. I debatten er der kommet flere tal på den nuværende situation. Dem vil jeg gerne dele, fordi jeg mener, at data bekræfter kritikken.

At være folketingsmedlem er et af Danmarks vigtigste hverv, og vi må derfor kunne forvente, at det kun besiddes af mennesker med tilstrækkelig kompetence og erfaring. Folketingsmedlemmerne bør som lovgivere have en forståelse for den hverdag, de regulerer. Det giver borgerne tillid til, at de folkevalgte forstår almindelige menneskers hverdag.

Idag er der ikke den fornødne tillid. Det skyldes blandt andet, at der tages for mange politiske beslutninger, som er ude af trit med den virkelige verden. Jeg tror, at disse dårlige beslutninger har rod i, at mange politikere kommer direkte fra uddannelse, fagbevægelsen eller partiarbejde. De har aldrig arbejdet ude i det virkelige liv.

Et arbejde i fagbevægelsen eller et politisk parti er naturligvis stadigvæk et arbejde. Men det er ikke ude i den virkelighed, hvor man møder almindelige mennesker med almindelige problemer. Det er et mikromiljø, som er akademiseret og har politik som omdrejningspunkt. Derfor mener jeg ikke, at den type erfaring kan medregnes i kvalificerende erhvervserfaring, fordi det ikke giver førstehåndsindsigt i konsekvenserne af de politiske beslutninger ude i den virkelige verden.

Research af programmet DR Detektor viser, at mindst 30 folketingsmedlemmer (op til 44, når man tæller fagbevægelsen med) slet ingen erfaring har udenfor politik og fagvægelse. Det er altså minimum 30 mennesker ud af 179, som sidder i vores ypperste instans og tager beslutninger på vores vegne, som aldrig nogensinde har været ude på det rigtige arbejdsmarked. Det er da uacceptabelt. Jeg tvivler på, man kunne få noget andet toplederjob, hvilket en plads i folketinget reelt svarer til, fordi man regerer vores land, uden nogen som helst erfaring fra fagområdet.

DR Detektor konkluderede selv på analysen, at det var et acceptabelt resultat, men det er jeg uenig. Man må kunne forvente, at alle landets folketingsmedlemmer har erfaring og kompetence. Det er jo landets vigtigste embede.

Hos TV2 undersøgte man de nuværende 22 ministre. Her er resultatet endnu værre. Det viser sig, at 13 ud af 22 ikke har 7 års erhvervserfaring, inklusive statsministeren. Fire ministre har overhovedet ingen. Det er ikke bedre i rød blok, som ledes at Mette Frederiksen (S) med tilsvarende ringe erfaring. Vi har altså nu 59 procent af landets ministre uden erfaring udenfor den politiske osteklokke. Det er dem, der bestemmer, hvordan samfundet fungerer for alle os andre.

Jeg lader det lige stå et øjeblik: 59 procent. 13 ministre ud af 22.  

Forestil dig, at 59 procent af direktionen på din arbejdsplads, ikke havde tilstrækkelig erfaring i jeres fagområde. Kan vi forestille os en hospitalsledelse, hvor 59 procent ikke har haft deres daglige gang på et hospital? Det ville betyde, at de ikke helt forstod, hvor tingene ofte går galt, hvad der skal prioriteres i tilfælde af liv og død, ikke har følt presset ved nattevagter, ved søvnmangel, ved overbelægning og ved underbemanding. En sådan hospitalsledelse vil tage forkerte beslutninger, fordi ting kan se rigtige ud på papiret, men have store negative konsekvenser i virkeligheden.

Og det er jo præcis dét, der sker i folketinget.

Problemet i en nøddeskal er, at det er alt for let at mene noget. I folketinget sidder der 179 mennesker, som mener en hel masse, men mange af dem ved ikke nok.

Tine Thygesen, direktør og medlem af regeringens iværksætterpanel.

Problemet i en nøddeskal er, at det er alt for let at mene noget. I folketinget sidder der 179 mennesker, som mener en hel masse, men mange af dem ved ikke nok. Det er let at have holdninger til noget, man ikke har forstand på, og endnu lettere at træffe beslutninger, når man er langt fra konsekvenserne.

Ingen af landets statsministerkandidater, altså Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, har nogen erhvervserfaring at tale om. Mette Frederiksen har faktisk aldrig haft et arbejde udenfor politik og fagbevægelse. Hun har bare ét års erfaring som ungdomskonsulent i fagbevægelsen tilbage i 2000. Tænk sig, at vi kan ende med en statsminister med så spinkelt et erfaringsgrundlag.

Når jeg foreslår erhvervserfaring, tror jeg ikke, at det er en mirakelkur for alle vores politiske problemer. Men det er en god start. Essensen er, at vi har behov for livskundskab hos vore politiske ledere. De skal besidde visdom, dygtighed og erfaring for at kunne bestride det ekstremt komplicerede hverv, som det er at lede et land. Erhvervserfaring er ikke lig med livskundskab, men det er den bedste målbare indikator, vi har til rådighed for at sandsynliggøre det.

Du lærer nemlig samarbejde på en arbejdsplads, når du møder mennesker anderledes end dig selv. Du oplever ledelse og strategiske dispositioner udført i praksis. Du mærker på egen krop, hvordan det gør ondt, når der træffes forkerte beslutninger, og hvordan arbejdsmiljøet kan forringes af nedskæringer, ændringer og endda af fejldispositioner, som var kloge på papiret. Den erfaring gør dig i stand til at forstå konsekvenserne af de politiske beslutninger, du træffer. Og det er vigtigt.

Det er et kæmpe ansvar at lede et land, og det bør man være ydmyg overfor. Lige nu føler politikerne tilsyneladende selv at de gør det rette, men når store dele af befolkningen har den modsatte opfattelse, så er det tid til selvransagelse.

Som vælgere må vi også gøre os mere umage. Vi må stemme på de dygtigste politikere - ikke dem, der råber højest. Og vi må modstå fristelsen for at give op og stemme i protest.

Men politikerne er landets ledere, og derfor må de gå forrest. De bør sørge for at mindske tillidskløften blandt andet ved at prioritere kandidater, som har været ude i den virkelige verden. Jeg har foreslået obligatorisk erhvervsarbejde, inden man kan komme i folketinget. Men hvis politikerne tager initiativ til frivillig selvregulering, så ville det da være en tilsvarende løsning.

Det er jo et demokrati, så vi må hver især tage stilling til, om den manglende joberfaring er acceptabel. For mit vedkommende bliver svaret nej.

BRANCHENYT
Læs også