Debat
0

Får skattelettelserne os til at arbejde mere?

Finansministeriet meddelte for nyligt, at man ville se grundlaget for, hvordan ministeriet beregner effekterne af skatteændringer, efter i sømmene. Og det er på høje tid, vil mange mene.

Skattelettelser eller velfærd? Det er næppe gået nogens næse forbi, at det spørgsmål bliver ved med at være centralt i dansk politik. Lige så centralt er spørgsmålet derfor om dynamiske effekter af skatteændringer. Hvis skatten sænkes, hvilken virkning har det så på, hvor meget vi arbejder?

Den diskussion har splittet økonomer, siden Finansministeriet i begyndelsen af 00’erne begyndte at regne på effekterne.

At Finansministeriet indregner dynamiske effekter af skattenedsættelser gør det billigere at sænke skatter og afgifter. Man regner derimod ikke på, hvad det vil give af dynamiske effekter, hvis man bruger flere penge og ressourcer på børnehaver, plejehjem og andet offentligt forbrug. Det koster, hvad det koster i ministeriets regnemodeller.

Men hvad nu, hvis lønmodtagerne ikke reagerer, som de ifølge regnemodellerne skal? Arbejder de mere, fordi nøddeafgiften forsvinder, eller bilafgifterne bliver lavere? Hvis ikke effekterne er der, mangler pengene i kassen, og politikerne har truffet deres beslutninger på et forkert grundlag.

Finansministeriet regner ud fra den grundregel, at en skattelettelse, som øger den marginale løn efter skat med 1 pct., får lønmodtageren til at arbejde 0,1 pct. mere. Regnereglen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse tilbage fra 1996. Med al respekt er det er svært at forestille sig, at analysen her mere end 20 år efter og efter syv større eller mindre skattereformer med et markant fald i marginalskatten på indkomst til følge kan have samme forudsigelseskraft i dag.

Folketingets økonomer pegede i en kritisk rapport om dynamiske effekter af skattelettelser fra 2016 på, at der ikke findes nyere empiriske studier, som underbygger Finansministeriets beregninger.

Finansministeriet hældte dengang rapporten af brættet og fulgte sidste år op med en større rapport om sine regneprincipper. Uden at det fik kritikken til at forsvinde. Bl.a. fordi det kneb med empirien for skatteberegningerne. Siden er der kommet et enkelt studie til fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, der når frem til samme effekt som Finansministeriet. Men også i dette studie er effekten for mænd lille og ikke statistisk signifikant – på trods af mere omfattende datasæt. Derfor er det et skridt i den rigtige retning, at Finansministeriet nu vil se på det empiriske grundlag sammen med en række af de ypperste danske eksperter på skatteområdet.

Resultaterne offentliggøres ultimo 2019. Det bliver spændende. Og afgørende for dansk politik i de kommende år.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også