Debat
BREAKING
0

Bankerne piner deres aktionærer

Bundlinjen er under massivt pres i de største danske banker og investorerne bør efterhånden spørge sig selv, om man skal holde sig helt væk fra den danske banksektor?

Storbanken Nordea startede, hvad der skulle vise sig at være en særdeles skuffende række af kvartalsregnskaber for landets banker. Banken meddelte, at man reserverer 95 millioner euro til en eventuel hvidvasksanktion. Og selv hvis man korrigerer for denne ekstraordinære hensættelse, var deres regnskabstal skuffende. Kombinationen af en presset rentemarginal, flere politiske krav og markant stigende udgifter til compliance gjorde ondt i indtjeningen. Der er på kort sigt ingen til at aflaste aktionærerne. Derfor kravlede egenkapitalforrentningen ned til 6-7 procent.

Danske Bank gik indtjeningsmæssigt samme vej. I det meste af 2018 har investorerne haft ondt i maven over den økonomiske sanktion, der kunne tænkes at følge i kølvandet på, at de amerikanske myndigheder gransker hvidvasken i Estland. Aktien var forud for regnskabstallene for første kvartal skåret i to lige små stykker, men der var en begyndende tro på, at problemerne havde toppet og hørte fortiden til.

Det skete så ikke. Stigende fundingomkostninger, omkostninger til compliance og kundeflugt gav et nettoresultat, som var 15 procent under de forventede 3,5 milliarder kroner. Helårsforventningerne blev kun fastholdt takket være inddragelse af en ekstraordinær indtægt, og investorerne må sande, at tiden med en tocifret egenkapitalforrentning synes langt væk. Indtjeningsevnen har taget skade.

Sydbanks regnskab var under overfladen væsentlig svagere end aktiemarkedets beskedne reaktion på selve dagen lod forstå. Banken sagde farvel til det høje afkast, og end ikke en betydeligt højere indtjening fra aktiehandel kunne udviske billedet af, at nettorente- og gebyrindtægter faldt med 10 procent. I dagene efter så investorer og analytikere tallene efter i sømmene, og nu var konklusionen klar: Tallene var meget skuffende, og aktien blev sendt baglæns.

Jyske Bank har på kort sigt indhentet konkurrenterne, når det kommer til at tjene penge. Først og fremmest fordi konkurrenterne er faldet fra førerfeltet, når man kigger på det ultimative målepunkt for økonomiens tilstand: Evnen til at forrente egenkapital. Jyske Banks 7,3 procent er nu ikke længere to-tre procentpoint bagud, men på niveau med de andre større banker. At Jyske Bank øgede deres aktietilbagekøbsprogram, er kun naturligt i en situation, hvor de står i egenkapital til knæene.

De danske kvartalsregnskaber vil blive husket for de meget skuffende banktal. Forventningerne var moderate, men investorerne kan med rette hævde, at de blev meget skuffede.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Pengene passer for de danske banker. Prisfastsættelsen af de større banker er generelt lav, men svarer meget nøjagtigt til de resultater, der bliver præsteret. Et forventet og muligt afkast på 7-8 procent på egenkapitalen bliver omsat til en markedsværid på 70-80 procent af den bogførte egenkapital.

Hvis man for alvor skal være meget positiv på bankerne som aktieinvestering, kræver det, at man tror på følgende: At renterne én gang for alle har bundet ud, at udgifterne til compliance er toppet, at konkurrencen er aftagende, og at de pengepolitiske myndigheder siger, at kapitalpolstringen er tilstrækkelig, måske endda for stor. Ingen af delene er særlig realistisk her og nu.

Forårets danske kvartalsregnskaber vil blive husket for de meget skuffende banktal. Forventningerne var moderate, men investorerne kan med rette hævde, at de blev meget skuffede. De bedste blandt de største var Jyske Bank og Nykredit. Resten tager hjem med en dumpekarakter.

BRANCHENYT
Læs også