Debat
0

Konventionel ledelse virker pludselig ufatteligt gammeldags

Jeg har brugt de sidste tre år på at finde ud af, hvordan vi leder bedre i fremtiden. Nu er jeg ved at have styr på det.

»Det lyder som alt det, jeg har drømt om, men som jeg ikke troede fandtes«

Sådan udbrød Peter, efter at have lyttet til min timelange enetale om, hvordan vi bedriver ledelse i Leading Humans, som er vores relativt nystartede firma, der specialiserer sig i fremtidens lederskab.

Umiddelbart en bekræftende respons, hvis det ikke lige var fordi, den faldt ovenpå en times ventilering over alle de besværligheder, det fører med sig, når man forsøger sig med selvledende teams, hele mennesker og et forhold til virksomheden, som var den en levende organisme.

»Jeg føler, jeg står i stampe, når jeg lytter til dig,« fortsatte han og så gik han i gang med at fortælle, hvordan det stod til på hans arbejdsplads, hvor han forsker og underviser i matematisk didaktik. For hvert ord, jeg hørte, kunne jeg mærke, hvordan min egen frustration fordampede stille og roligt. Jeg havde simpelthen glemt, hvordan det er at arbejde i konventionelle systemer, og selvom noget af Peters vrede handlede om en dårlig chef, så handlede det meste om de systemer, strukturer og dynamikker, der bærer moderne organisationer og lederskab.

Jeg har brugt de sidste tre år på at finde ud af, hvordan vi leder bedre i fremtiden. Nu er jeg ved at have styr på det. Der er ikke én vej til Rom, men mange forskellige, og de fleste virksomheder, der leder fremtidsrettet, gør det på en måde, som er en blanding af egne værdier, opfindelser og så afprøvede modeller.

I Leading Humans gælder det samme. Virksomhedens formål er at katalysere næste generations lederskab, og vi lever naturligvis selv, som vi prædiker. Det er et selvledende team uden chefer, hvor alle kan tage beslutninger efter adviceprincippet, hvor man søger råd hos dem, det påvirker og dem, der har forstand på det. Konflikter bliver brugt til at lære, alle møder starter med check-in, hvor alle tager roller og opgaver styret af det, de synes, er sjovt og det, de føler ansvar for. Alle arbejder, hvor de vil (hjemme, virtuelt, på kontoret eller på farten) og holder fri, når de har brug for det og så videre.

Det er sindssygt spændende og bekræftende. Og sindssygt hårdt. Særligt to ting kan til tider gå mig på nerverne.

For det første føles selvledelse nogle gange som et fravær af ledelse. Jeg har hørt mange podcasts om selvledende organisationer, og det de altid siger er, at det ikke er let. Det er til tider rigtig hårdt. Arbejdet med at erstatte konventionel ledelse (»vi skal den her vej, fordele opgaverne sådan her og jeg – chefen – godkende beslutninger og tage hovedansvaret for resultaterne«) kræver klare rammer, systemer og processer, der omfordeler magt, beslutnings- og handlekraft. Det tager ikke magt fra de gamle chefer, men det giver magt til mange flere i organisationen. Det kan føles som et stort opgør med alt det, jeg har lært i mit professionelle liv – og til tider som om, der slet ikke er styr på det.

Den anden store udfordring fylder faktisk endnu mere. Selvledende teams og fremtidens organisationer kræver først og fremmest, at vi taler sammen. Og bag samtalerne ligger evnen til at skabe gode relationer. Det er jeg – og mange andre – ikke altid sindssygt gode til.

For sagen er, at vi ikke er blevet trænet særligt meget i relationer. Hverken skolen, arbejdspladserne eller familien lærer os for alvor gode gode relationsevner. Vi har alle lært at være sammen med andre mennesker i et eller andet omfang, men de her typer af organisationer kræver, at vi forstår menneskers psykologi på et langt dybere plan. Først og fremmest vores egen. Det betyder helt konkret, at vi bruger meget tid på at tale sammen. Som i meget tid. Og det er både uvant og til tider sindssygt krævende. Nogle gange kan det føles virkelig op ad bakke, men inderst inde føles det som en vanvittig vigtig investering i fremtidens lederskab.

Tilbage til Peter og hans oplevelser på jobbet. Han fortæller, at hans chef har fundet på, at han ikke længere må arbejde hjemme en gang om ugen. Chefen er i gang med at bygge en ny kultur, og det kræver, at alle fysisk skal være på arbejdspladsen hver dag. Han skal skrive det ned, som han bruger tid på, og det skal vendes med chefen, hvordan han vil disponere sin tid. Han kan ikke forske i det, som han brænder for, men er – på trods af inderlige protester – blevet bedt om at tage opgaver, som han slet ikke har lyst til.

Jeg lytter til det, han fortæller og tænker, at det er ærgerligt, fordi han er så begavet, passioneret og virkelig ville kunne gøre en stor forskel, hvis bare organisationen og lederskabet var anderledes.

Konventionel ledelse virker pludselig ufatteligt gammeldags, ja næsten håbløst, nu her hvor jeg har gravet mig så langt ned i fremtidens ledelsesformer de sidste tre år og opdaget, hvor meget mere mening, det giver. Mening for mennesket, resultatskabelsen og for løsningen af de store problemer, verden slås med lige nu, klima, stress og polarisering.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også