Debat
0

Kan det længste opsving siden 1854 vare ved?

En række nedslag i verdensøkonomien tyder på, at det årelange opsving kan være slut lige om lidt. 

Frank Øland Hansen, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Verdensøkonomien er ikke blevet behandlet pænt den seneste tid. Handelskrig og stadig flere trusler om eskalering er ikke den medicin, verdensøkonomien har brug for. Heldigvis har udgangspunktet været en robust økonomi med sunde vækstrater. Virksomhedernes indtjening er ikke for alvor ramt hverken i USA eller Europa, og derfor er det måske fristende at tænke, at handelskrigens konsekvenser er ganske begrænsede.

En række nedslag peger dog på, at sådan bliver det måske ikke ved med at være. Der er klare tegn på, at verdenshandlen allerede er ramt. Verdens containertrafik med skib holdt op med at vokse i 1. kvartal, og fragtraterne er faldende.

Fragt med fly faldt ligefrem, og i april lå antal fragtede tons-kilometer 4,7 pct. lavere end året før – selv om kapaciteten var vokset. Faldet var særligt udtalt i Asien, Europa og Mellemøsten.

Lastbiltrafikken ser også ud til at være under pres. Volvos globale lastbilordrer faldt 36 pct. i 1. kvartal i forhold til året før, og der var fald i alle regioner. Lige præcis Volvos lastbilordrer var også en af de første indikationer af, hvor voldsom finanskrisen blev. Først faldt ordrerne 95 pct., og så blev de negative. Det sidste skyldtes, at der simpelthen blev annulleret flere ordrer, end der kom nye.

Herhjemme ser vi måske også tegn på, at samhandlen er på vej ned i gear. Lastbiltrafikken over Storebæltsbroen har i nogle måneder peget på aftagende vækst og lå i maj lidt lavere end i samme måned sidste år.

Det er ikke kun den globale samhandel, der ser ud til at være ramt. Prisen på olie og konjunkturfølsomme metaller som kobber og aluminium er faldende. Indikatorer for industrien peger på en opbremsning ikke mindst i Tyskland. Servicesektoren holder bedre stand end industrien, men også her er der blødhed i indikatorerne.

Hvorfor er aktiemarkedet så ikke faldet mere og kreditspændene fortsat små?

En årsag er naturligvis centralbankernes hurtige reaktion med signal om mere lempelig pengepolitik. Men der er måske også et element af irrationel investoradfærd.

Dette opsving, der nu har varet i 120 måneder, bliver i næste måned det længste amerikanske opsving siden 1854. En så lang periode, hvor det går godt, kan få investorerne til at undervurdere risikoen for, at det er slut lige om lidt.

Vi har nemlig en tendens til at forlænge verden med brædder. En bias, hvor vi vægter erfaringerne fra den nærmeste fortid tungere end erfaringer, der er gjort for mange år siden. Og efter 120 måneders opsving er det måske svært at tro, at det ikke varer ved.

Forhåbentlig er det rigtigt. Men der er nok også et element af ønsketænkning. Indtil videre har alle opsving haft en afslutning, og mon ikke også det gælder denne gang. Men hvor opsvinget før finanskrisen pludselig stoppede, da musikken gik i stå, kan det være, at dette opsving bare fader langsomt ud.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også