Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Markedet har taget Mette Frederiksens sejr med stoisk ro

Der er meget lange udsigter til, at den pengepolitiske rente, som aktuelt er på -0,65 procent herhjemme, kommer op i det positive territorium

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea.

Valget til Folketinget er overstået, og helt som forventet har de finansielle markeder taget den store sejr til rød blok med stoisk ro. Det skyldes ikke mindst, at den overordnede økonomiske politik, som er blevet ført af de skiftende regeringer siden begyndelsen af 1980’erne, i store træk har været præget af en høj grad af ansvarlighed.

Derfor er Danmark i dag blandt de lande i verden, som kan bryste sig af de fineste offentlige finanser og dermed nyde godt af den bedste kreditvurdering, som der overhovedet kan gives fra de anerkendte internationale kreditvurderingsinstitutter, nemlig den såkaldte AAA-rating.

Og selvom der selvfølgelig er tale om forskellige politiske prioriteter og målsætninger blandt partierne i folketinget, er der ikke grund til at frygte, at ansvarligheden bliver sat over styr af den kommende regering. Det sikrer budgetloven, som blev vedtaget i 2012 og i praksis har været gældende siden finansåret 2014. Loven, som er Danmarks bidrag til EU-landenes finanspagt, fastlægger således, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP, ligesom der ved dens indførelse blev besluttet at indføre et egentligt udgiftsloft for stat, kommuner og regioner. Det giver garanti for, at de offentlige finanser ikke løber løbsk og betyder i store træk, at Danmark til enhver tid har den lettest mulige adgang til de internationale finansmarkeder og kan opretholde en rente, som ligger meget tæt på renten i den europæiske førerøkonomi, Tyskland.

Netop Tyskland oplever for tiden en betydelig økonomisk afmatning, som sammen med en generelt høj nervøsitet blandt investorerne er en væsentlig årsag til, at renten også i Danmark er faldet til det absolut laveste niveau nogensinde. Således kunne vi i den forløbne uge notere en rente på 10-årige danske statsobligationer på absurde -0,2%.

Investorernes risikoappetit kom for alvor på prøve, da Donald Trump i et tweet annoncerede, at Mexico ville blive udsat for punitive toldsatser, hvis ikke landet øjeblikkelig fandt en løsning på at bremse migrationen til USA fra Syd- og Mellemamerika. Det førte hurtigt til en forstærket grænseindsats fra mexicansk side, og straftolden er nu taget af bordet igen, men situationen resulterede i en gevaldig rutsjetur på alverdens aktiemarkeder og illustrerer med al tydelighed den enorme usikkerhed, som investorer og økonomisk-politisk beslutningstagere agerer under for tiden.

Selvom der selvfølgelig er tale om forskellige politiske prioriteter og målsætninger blandt partierne i folketinget, er der ikke grund til at frygte, at ansvarligheden bliver sat over styr af den kommende regering. Det sikrer budgetloven.

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea.

Afmatningen i europæisk økonomi og den usikre politiske situation, som udover Trumps pistol-diplomati inkluderer brexit og en næsten uundgåelig regeringskrise i Italien, er de primære årsager til, at den europæiske centralbank, ECB, på sit møde i Vilnius den 6. juni anlagde en yderst forsigtig tone. Chefen for ECB, Mario Draghi, annoncerede således, at banken ikke kommer til at sætte renten op før tidligst i 2. halvår af 2020. Inden mødet havde meldingen ellers været, at det kunne ske allerede fra begyndelsen af det nye år. Og eftersom Nationalbanken i store træk blot spejler ECB’s handlinger, betyder det i praksis, at der er meget lange udsigter til, at den pengepolitiske rente, som aktuelt er på -0,65 procent herhjemme, kommer op i det positive territorium.

Og hvem ved, måske skal renten yderligere ned, førend den kommer op. For det første holdt Draghi nemlig på det efterfølgende pressemøde døren åben for at sænke renten yderligere, hvis den økonomiske udvikling fortsætter med at skuffe, og inflationen ikke nærmer sig de forjættede to procent. For det andet er der også rigtig god grund til at rette blikket mod den anden side af Atlanten. På de finansielle markeder er der nemlig efterhånden opbygget en tyrkertro på, at den amerikanske forbundsbanks, Fed, næste skridt bliver at sætte renten ned. Faktisk satser markederne på hele fire rentesænkninger fra Fed over de kommende 18 måneder og den første måske allerede i  juli.

Det er dog en holdning, som for tiden ikke deles af de Fed-medlemmer, der fastsætter renten. De hælder nemlig selv mest til, at renten skal sættes yderligere op. Så det er markederne mod Fed. Og i den kamp der er ingen sikre holdepunkter. Nogen mener, at markederne altid har ret, andre, at man ikke skal kæmpe mod Fed. Personligt er jeg af den opfattelse, at den økonomiske udvikling i USA fortsat er for stærk til, at Fed er klar til at sætte renten ned. Men kun tiden vil vise, om jeg får ret, og hvis jeg får det, vil det næsten uvægerligt blive på bekostning af stigende markedsrenter såvel i USA som resten af verden. Heller ikke det vil udfaldet af de regeringsforhandlinger, som Mette Frederiksen og hendes støttepartier for tiden er i gang med, kunne ændre ved.

BRANCHENYT
Læs også