Debat
0

Folkeviljen er en illusion

Hvor der er svage grænser, er det nødvendigt, at politikerne i det daglige lægger bånd på sig selv.

Vi har alle mindst én grund til at glæde os over det regeringsskifte, som er i gang i disse dage. Det er en konsekvens af én af de begrænsninger, der ligger på statsmagten: De regerende politikere må tåle, at de kan blive skiftet ud i den politiske konkurrence.

Jævnlige valg og udskiftning af regeringen er kun én af de måder, statsmagten begrænses på i et liberalt demokrati. Staten må f.eks. ikke foretage sig noget, som ikke udtrykkeligt har hjemmel i en lov.

Det er den helt modsatte situation af den, der gælder for borgerne: Vi har ret til at gøre, hvad vi vil, med mindre det er forbudt. Det er en afgørende forskel. Det understreger, at staten bør være til for borgernes skyld, ikke omvendt. Borgerne har en naturlig frihed til at handle, ikke staten.

Det liberale demokrati er af nyere dato. I vores del af verden har demokratiets processuelle spilleregler hidtil været en enorm succes i efterkrigstiden. Det er selvfølgeligt, at regeringer i mindretal går af, som reglerne siger.

Men så indgroet den demokratiske procedure end måtte være, er den stadig behæftet med misforståelser. Den ene er, at demokratiske valg er den vigtigste eller ligefrem eneste begrænsning på statsmagten. Den anden går et skridt videre og antager, at et politisk flertal manifesterer ”folkeviljen”.

Men ”folkeviljen” er en illusion. Demokratiske valg er ikke en mekanisme, som samler alle individuelle præferencer til en kollektiv præference (en vigtig pointe fra moderne politologisk og økonomisk forskning).

Valg er blot én af mange nødvendige typer begrænsninger på statsmagten, hvis borgerne skal have frihed til at udfolde sig, og hvis staten skal varetage sine kerneopgaver, som især netop bør handle om at beskytte borgernes individuelle frihed. Retssikkerhed, politisk decentralisering og grundlovens individuelle frihedsrettigheder som privat ejendomsret er andre vigtige eksempler.

Det drejer sig altså grundlæggende om, at der skal være grænser for politik. Desværre er mange af grænserne kun svagt optegnede.

Det gælder ikke mindst på det økonomiske område, hvor staten fylder meget i Danmark. Reguleringsmængden er stor og voksende – og omfatter nu også forbud rettet mod folks påklædning. Med de populistiske vinde, der blæser fra højre og venstre, har ideen om folkeviljen fået ny fremdrift.

Hvor der er svage grænser, er det nødvendigt, at politikerne i det daglige lægger bånd på sig selv. Alt tyder på, at de blå partier nu får en periode til at gentænke deres politiske projekt.

Nøgleordet bør være grænser for politik.

BRANCHENYT
Læs også