Debat
0

Regeringens grønne bruttonationalprodukt er en god ide med et skidt navn

Den nye regering lægger op til at indføre en form for grønt bnp. Det er en god ide, men navnet slører for formålet

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Politikere er kendt for deres løfter, og denne gang var der også noget til os storforbrugere af statistik. I den såkaldte Forståelse mellem partierne i rød blok, som er grundlag for regeringsdannelsen, står der nemlig, at arbejdet med et grønt nationalregnskab og et grønt bnp skal styrkes – eller i hvert fald, at der skal indledes en dialog om det. Sådan er politiske løfter jo tit med forbehold.

Det står helt klart, at grøn omstilling kommer til at fylde meget i de kommende år. De beslutninger, der for eksempel skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990, kan ikke undgå at få stor betydning for private borgere, virksomheder og statskassen. Jo bedre grundlag, der for de beslutninger, jo bedre kan det gøres. Og når borgere og virksomheder skal tilpasse sig til nye krav, er god statistik et vigtigt værktøj. Ud over, at det helt enkelt er interessant at blive klogere på sammenhængene inden for økonomi og miljø. Der er selvfølgelig allerede meget statistik på det grønne område, men sammenhængene opgørelser i form af et grønt nationalregnskab er et oplagt værktøj at gå videre med.

Et andet argument er tanken om, at man får, hvad man måler. Hvis politikere går efter det højst mulige bnp, så kan det reelt give os et fattigere samfund, fordi bnp ikke medregner slid og skader på miljøet. Men det kunne man så medregne i et grønt bnp, og gå efter det i stedet.

Jeg synes, det er en god ide at få beregningerne på bordet, men kunne vi ikke kalde det noget andet? B’et i bnp står for brutto – fordi vi heller ikke medregner nedslidning af de ressourcer, der ikke er naturressourcer, men for eksempel bygninger, veje og maskiner. Tager man højde for det, får man i stedet nettonationalproduktet 'nnp', som allerede er en del af nationalregnskabet. Det ville give betydeligt mere mening at tale om et grønt nnp, som så også medregner naturressourcer.

Det kan lyde som pedanteri fra en statistiknørd, og det er det i et vist omfang også. Men der ligger også det i det, at bnp i det hele taget ikke er godt at bruge som facit for, hvordan samfundet har det. At det ikke tager højde for miljøødelæggelser og andre ødelæggelser er bare et af problemerne – det måler for eksempel heller ikke værdien af fritid, tryghed eller andre ting, vi ikke direkte betaler for. Det vil heller ikke være en god ide kun at gå efter højst muligt grønt bnp. Man skal se på mange tal for at vurdere et samfund, og det grønne nationalregnskab er et klart fremskridt i den sammenhæng.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også