Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vi danskere skal selv være en del af turismeproduktet

Det myldrer frem med turister på gader og stræder. Men hvis vi danskere ønsker, at turisterne kommer tilbage, så skal vi være langt mere imødekommende og knap så sure på cykelstien

Henrik Meng, direktør i konsulenthuset Meng & Company.

Der er varmet godt og grundigt op under turistsæsonen, som netop er skudt i gang.

Talrige kampagner har overbevist mange om, at Danmark er værd at besøge. Vi har både design, arkitektur, gastronomi, festivaller og meget andet godt på hylderne. Uanset hvor i landet turisterne vælger at bruge deres tid og penge. Danmark har vel nok mere end nogensinde noget at tilbyde turisterne.

Vi befinder os i en paradoksal tid. På den ene side har vi så utroligt meget at tilbyde turisterne. På den anden side så får mange turister de danske priser galt i halsen. Vi har meget at byde på, men det koster mange penge at få det, vi kan tilbyde.

Samtidig ser vi en stigning i antallet af udlændinge, der arbejder i servicesektoren og færre danskere, der gør det. Det med service, er ikke rigtig noget for os danskere. Jo, vi vil gerne serviceres og elsker at fortælle om de særlige oplevelser, som en særlig opvakt tjener eller servicemedarbejder på en attraktion i udlandet har leveret. Men vi vil helst ikke arbejde med disciplinen selv. Det er som om servicefagene er en slags andenrangsfag, som ikke er forbundet med prestige og afkræver respekt hos vennerne.

Men vi er simpelthen nødt til at vågne op. Jeg håber inderligt, at en ny regering går seriøst ind i opgaven med at opkvalificere danskerne på serviceområdet. Det er ikke gjort med inspirerende design, arkitektur og gastronomi fulgt op af massiv markedsføring. Vi skal simpelthen kunne være inspirerende, imødekommende og servicemindede selv for at skabe et behov, der rækker udover produkterne. Vi danskere skal være en del af produktet, en del af oplevelsen. Og jo dyrere produkterne er, jo vigtigere er det, at vi kan tilføre gæsterne og kunderne noget ekstra, så de føler, at der til syvende og sidst er overensstemmelse mellem pris og leverance. Vi begår en kæmpe fejl, hvis vi tror, at turisterne kommer tilbage år efter år alene for attraktionernes, oplevelsernes og gastronomien skyld.

Prøv lige at tænk på hvilke overvejelser du gør dig, når du skal vælge feriedestination: Hvilke elementer betyder noget for dit valg? Lur mig om det ikke betyder noget, hvordan menneskene i et land eller et område er? Hvordan de behandler hinanden? Hvordan de behandler turister? Selvfølgelig tæller det med. For hvem vil rejse til et land, som nok har softice i maskinen, men ingen service, ingen empati og ingen lyst til at sætte turisten eller kunden i centrum? Jeg vil i hvert fald ikke. Ingen kan leve af softice alene, slet ikke et land som Danmark, hvor det er dyrt at være gæst, hvis det varme smil og den ægte, empatiske lyst til at være vært ikke er tilstede.

Af Henrik Meng, direktør i Meng & Company

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.