Debat
0

Aktieinvestorer og danske boligejere jubler

Mange aktieinvestorer og danske boligejere kan holde sommerferie med højere aktieopsparing og lavere boligfinansiering. En række aktuelle og kommende problemstillinger i 2. halvår gør dog, at man som investor med fordel kan begynde at tænke plan B ind i risikostyringen af sin aktieportefølje.

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner i Formuepleje


Det globale aktiemarked er i 1. halvår steget med ca. 17 pct.- en markant udvikling, som dog også dækker over den negative afslutning på 2018, hvor vækstafmatning og forventede fremtidige amerikanske rentestigninger pustede til recessionsfrygten blandt mange investorer. Løfter man blikket fra 1. halvår alene, er aktierne på globalt plan steget med 4 pct. siden udgangen af september 2018.

I obligationsmarkedet er renterne faldet kraftigt, og den amerikanske 10-årige statsrente ligger for eksempel nu ca. 1,0 procentpoint lavere, end den gjorde ved udgangen af september. Retningen i Europa og Danmark er den samme, hvilket har givet startskuddet til det, som mange forventer, bliver en historisk konverteringsbølge i dansk realkredit.

Mange aktieinvestorer og danske boligejere kan med andre ord holde sommerferie med højere aktieopsparing og lavere boligfinansiering.

Den egentlige årsag til, at både aktieinvestorer og boligejere kan juble, skyldes i væsentlig grad centralbankerne. Den globale vækstafbøjning, der medvirkede til de store kursfald i slutningen af 2018, har ikke forbedret sig væsentligt, men den amerikanske centralbank lavede tilbage i starten af 2019 en komplet u-vending i forhold til forventningerne omkring det fremtidige amerikanske renteniveau ved klart at indikere, at man ikke kom til at hæve renten foreløbigt.

Gennem maj og juni har den amerikanske centralbank derudover klart givet udtryk for, at man nu er klar til at sænke renten, hvis det skulle blive nødvendigt, og i onsdags kom meldingen fra Jerome Powell så klart, som den kunne: Centralbanken sænker renten i slutningen af juli.

Mange aktieinvestorer og danske boligejere kan med andre ord holde sommerferie med højere aktieopsparing og lavere boligfinansiering.

Otto Friedrichsen

Mens investorer er gået fra at forvente to amerikanske rentestigninger i 2019 (november 2018) til nu at forvente tre rentesænkninger (den første kommer den 31. juli), har den amerikanske centralbank ageret efter markedets forventninger. Først retorisk ved at gå på rentepause og indikere muligheden for rentesænkninger, og nu sandsynligvis også ved rent faktisk at gøre det. »En præventiv rentesænkning«, som Powell formulerer det.

Aktieinvestorer er som sagt overbeviste om, at der kommer flere rentesænkninger i 2019, hvilket har været en af de væsentligste årsager til, at aktierne er steget gennem 1. halvår. Obligationsinvestorer forventer det samme, selvom de har et andet syn på den fremtidige økonomiske vækst. Det har fået renterne til at falde til gavn for blandt andet de danske boligejere, men ser man på de amerikanske nøgletal, er der i øjeblikket ikke noget stærkt grundlag for at sænke renten, medmindre man forventer, at disse nøgletal ændrer sig til det værre.

Det er dette, Jerome Powell imødekommer ved at kalde rentesænkningen for præventiv. Den amerikanske centralbank vil være på forkant med hensyn til den aktuelle vækstafbøjning samt usikkerhedsmomenter som eksempelvis handelskrigen, der potentielt kan sænke væksten yderligere.

Ser man på, hvordan aktier historisk har reageret i kølvandet på rentesænkninger, har effekten i gennemsnit været positiv i form af et afkast på ca. 3 pct. Men udfaldsrummet har været todelt og relativt stort.

Hvis rentesænkningen ikke formår at være ”præventiv”, som Powell kalder det (det vil sige afbøde en recession), er de amerikanske aktier historisk i året efter første rentesænkning faldet med omkring 20 pct..

Men hvis rentesænkningen derimod får en præventiv effekt og dermed medvirker til at forlænge det stadie i den økonomiske konjunkturcyklus, vi befinder os i lige nu, har det amerikanske aktieafkast et år efter første rentesænkning historisk givet et positivt afkast på 20-30 pct..

Andre forhold som produktivitetsforbedringer i 1990’erne, irrationalitet i udvalgte sektorer under it-boblen i 00’errne og ikke mindst gældsopbygningen op til og under finanskrisen påvirker de historiske data, men centralbankretorik og pengepolitik har en stor indflydelse på bl.a. aktieafkastet, ganske som vi også har været vidne til i 1. halvår af 2019.

Mange forhold taler for en forlængelse af det nuværende økonomiske konjunkturstadie, herunder et stærkt arbejdsmarked, der endnu ikke viser tegn på svaghed, kombineret med begrænset lønvækst, en lav amerikansk produktivitet, der over de seneste kvartaler er begyndt at stige, og ikke mindst det kommende amerikanske valgår, hvor infrastruktur og ekspansiv finanspolitik vil fylde mere. En præventiv rentesænkning i slutningen af juli vil som udgangspunkt understøtte dette scenarie.

Som afkasthistorikken dog viser, er udfaldsrummet todelt og relativt stort. En række aktuelle og kommende problemstillinger i 2. halvår kan udfordre hovedscenariet, hvorfor investorer naturligvis også skal tænke plan B ind i risikostyringen af aktieporteføljen. Med den seneste tids medvind på de finansielle markeder er det oplagt at begynde at tænke i disse baner.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også