Debat

Når alt andet IKKE er lige

Der er mange forklaringer på, hvorfor den oplagte økonomiske sammenhæng lige nu ikke er tydelig. Det skyldes, at verden omkring os ikke står stille.

I sin tid, da jeg blev færdig på universitet, var der i slutningen af halvfemserne diskussion omkring den såkaldte ny økonomi. Lærebøgerne skal skrives om, sagde man igen og igen.

Holdningen var den, at en direkte konsekvens af it-teknologiens indtog i værdikæderne var, at vi stod over for det uendelige opsving uden inflation, men med høj værditilvækst som følge af kraftige produktivitetsstigninger.

Meget er sket siden, og godt nok er vi blevet rigere siden dengang, og godt nok er der ikke nogen nævneværdig inflation. Men konklusionen, der stod tilbage, var imidlertid, at der alligevel ikke rigtig var noget, der tydede på, at de økonomiske sammenhænge ikke gjaldt længere.

Alt andet var ikke lige, og ikke alle lande oplevede høj vækst, da ny økonomi-bølgen var på sit højeste som følge af andre strukturelle forhold end lige it-teknologiens indtog.

20 år efter står vi her igen. Der er diskussion om, hvorvidt der undervises i alternative teorier på universitet. Sammenhæng mellem rente og økonomisk vækst diskuteres, ligesom det er til debat, om orden i økonomien har finansielle implikationer eller ej.

Ny økonomi førte til dotcom-krisen og gav anledning til finansiel uro. Den europæiske gældskrise er vel heller ikke allerede glemt, hvor vi så massive rentestigninger i de lande, der ikke kunne holde orden i økonomien?

De sydeuropæiske lande er et kerneeksempel på, hvorfor uendelig gældsætning ikke er lykken – heller ikke for en nationalstat. Herhjemme er fastkurspolitikkens største succes den finanspolitiske disciplin og hermed de strukturelt lavere renter, det har medført. Til gavn for eksempelvis boligejere, der dermed har fået frigivet ressourcer til andet forbrug end den basale bolig og dermed til en højere levestandard.

Og hvad med renten og væksten? Mange taler om, at renten skal normaliseres. I min optik er renten helt normal. Den afspejler prisen på penge i den virkelighed, vi lever i. Det er der intet unormalt i, til trods for at vi lige har været igennem en højkonjunktur, hvor renterne har været faldende.

Årsagen har været, at der i opsvinget var rigelig kapacitet at samle op oven på finanskrisen, ligesom strukturelle ting i verdensøkonomien sker samtidig.

Lige nu er der overflod af likviditet i samfundet - bl.a. som en konsekvens af demografiske forskydninger hen over kloden, som har den konsekvens, at opsparingerne er stigende.

Det store udbud af likviditet (opsparing) presser prisen ned – altså renten. En langstrakt effekt, der kan påvirke os i generationer. Herudover gælder der en række særlige "lokale forhold", om man vil. Forhold, der kan være af mere eller mindre forbigående karakter.

Den aktuelle politiske usikkerhed om, hvor den vestlige verden skal hen, medfører søgning mod den sikre havn. Dansk realkredit har en fabelagtig historie, der gør, at udenlandske investorer køber ind med arme og ben samtidig med, at der er færre udstedelser af danske realkreditobligationer bl.a. som konsekvens af, at den danske stat selv finansierer det almennyttige boligbyggeri.

Så der er mange forklaringer på, hvorfor den oplagte økonomiske sammenhæng lige nu ikke er tydelig. Det skyldes, at verden omkring os ikke står stille. Det er altså ikke de økonomiske sammenhænge, det er galt med, men antagelsen om, at alt andet er lige.    

Læs også