Debat

Ligestilling kan sikre beskæftigelsen

Nye dogmer tvinger regeringen til at tænke ud af boksen og inddrage nye politikområder i sine løsninger, for forslag skal ikke bare være finansierede, men også fastholde beskæftigelsen. Et af områderne kunne være ligestilling.

Grøn omstilling, velfærdsløftet m.v. skal ikke blot finansieres med kroner og øre. Hvis et initiativ reducerer beskæftigelsen på et område, skal det suppleres med tiltag, der øger beskæftigelsen.

Den nye ”regel” kan meget vel betyde, at politikerne må tænke ud af boksen, så ”nye” områder kan komme i spil i forhold til den økonomiske politik. F.eks. ligestilling. Et svar fra Finansministeriet i 2010 viste, at ”perfekt ligestilling” vil forbedre de offentlige finanser med 6,5 pct. af bnp (knap 150 mia. kr.) og øge arbejdsudbuddet med hele 165.000 fuldtidspersoner.

Godt hver tredje kvinde arbejder deltid, mens det kun er tilfældet for hver sjette mand.

Ole Just, cheføkonom i HK.

Nuvel, der er tale om en ”skrivebordsøvelse” udført af Dream-gruppen. Med ”perfekt ligestilling” menes, at kvinder bl.a. opnår samme beskæftigelsesgrad, samme arbejdstid og samme løn som mænd. Men beregningen illustrerer, at der er et økonomisk og beskæftigelsesmæssigt potentiale i at fremme ligestilling – også hvis vi kan gå blot en del af vejen.

Regeringen peger selv på normeringer i vuggestuer og børnehaver. Rigtigt mange kvinder skifter arbejde, går ned i tid eller sætter karrieren på stand by, når børnene kommer til. Mon ikke flere hænder og højere kvalitet vil få flere forældre til med sindsro at overlade deres børn i pædagogernes varetægt? I deres to år gamle analyse finder Det Økonomiske Råd, at de dynamiske effekter på beskæftigelsen, der kan opnås ved at ændre på kvaliteten i dagtilbuddene ”ikke er store, men heller ikke små”. Og de kan kun blive større, hvis man også prioriterer at udvide åbningstiderne, så dem, der møder tidligt eller arbejder til sent også kan finde pasningsmuligheder.

En anden ide fra regeringens tegnebræt er at give personer på deltid ret til at arbejde på fuld tid. Godt hver tredje kvinde arbejder deltid, mens det kun er tilfældet for hver sjette mand. Og ifølge de seneste tal fra Eurostat var 52.000 ud af de 81.000 deltidsansatte, der gerne vil have flere timer, kvinder. Kan man gøre det lettere for deltidsansatte at overgå til fuldtid, er det godt for arbejdsudbuddet – og ligestillingen.

Mulighederne er der. Nu gælder det om at bruge dem.

Ole Just, cheføkonom i HK.

Og så er der selvfølgelig ligeløn. Den uforklarede lønforskel mellem mænd og kvinder er p.t. på ca. 7 pct. Hvis vi kan komme af med den del af lønforskellen, der skyldes forskelsbehandling og kønsstereotypier, og man ellers tror på betydningen af økonomiske incitamenter, må en højere grad af ligeløn også antages at øge arbejdsudbuddet.

Regeringen, de tre støttepartier samt Alternativet har gennem de seneste år været enige om det meste i forhold til ligestillingsdagsordenerne. Mulighederne er der. Nu gælder det om at bruge dem.

BRANCHENYT
Læs også