Debat

Derfor bør ultralave renter ikke give offentlig investeringsbonanza

Den korte danske rente er negativ, og det frister nemt politikerne til at bruge stort på offentlige investeringer. Det bør de være utroligt varsomme med.

Renten er lav og verden på den måde lidt af lave. Når det forholder sig nu, hvor alle obligationsudstedelser fra den danske Nationalbank uanset løbetid har negativ rente, bør det offentlige så ikke låne og investere i samfundet? Svaret er: Det kommer meget an på.

Når det gælder prisen på penge er verden af lave. Boligejerne nyder godt af, at det næsten er gratis at låne. Det gælder uanset om boligejerne ønsker at kende deres ydelse 30 år frem eller om de foretrækker at få en kortsigtet rentetilpasning. Prisen er ekstremt lav, og intet tyder på, at det vil ændre sig de kommende kvartaler.

Når prisen på penge falder, falder afkastkravet for på en attraktiv investering også. De, som låner, behøver ikke at tjene så meget på deres investering, når det koster mindre at låne. Derfor kan nye investeringer pludselig se attraktive ud. Det er derfor helt naturligt, at nogle spørger om ikke Danmark har en once-in-a-lifetime mulighed med de negative renter? Danmark kan få penge for at låne. Hvorfor så ikke investere dem til et godt afkast til gavn for samfundet? Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det overvejende også.

Når man skal vurdere, hvorvidt en investering er attraktiv, er der to sider af ligningen: Hvad koster det at fremskaffe kapital, og hvilket afkast kan man få af sin investering? Hvis man får penge for at låne, og man samtidig kan få et højt realt afkast, er det bare om at komme i gang. Selvfølgelig.

Helt så let og enkelt er det dog næppe. Renten i Danmark er en funktion af den lave rente i Europa og verden. Samtidig er renten specifikt i Danmark lav, fordi Danmark har styr på finanserne. Vi har lav offentlig gældsætning og de offentlige budgetter balancerer plus/minus. De lave renter har ikke fået danskerne og politikerne til at (for)bruge løs, og det kommer os til gode nu. Hvis man forestillede sig, at gælden ville stige markant, kunne det få investorerne til at se anderledes på Danmark som låntager.

Vi har generelt en lav ledighed, og hvis det offentlige vil investere markant i en situation med få ledige ressourcer, svarer det til at lave ekspansiv finanspolitik på det, om ikke forkerte, så dog et noget ejendommeligt tidspunkt. Finanspolitikken bruges normalt til at udligne op- og nedgange i økonomien. I opture strammes der ind for at undgå overophedning og under en afmatning skruer man op for pengeforbruget. Derfor: Timingen er måske rigtig, når det kommer til prisen på penge, men ikke når man kigger på konjunkturforløbet.

Vi har generelt en lav ledighed, og hvis det offentlige vil investere markant i en situation med få ledige ressourcer, svarer det til at lave ekspansiv finanspolitik på det, om ikke forkerte, så dog et noget ejendommeligt tidspunkt.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet

Det helt afgørende for, om en investering er fornuftig, er hvorvidt man skaber et tilstrækkelig attraktivt risikojusteret afkast. Bare at låne til negative renter uden at kunne placere eller investere dem, betyder blot at man som låntager får lave renteudgifter eller penge for at låne. Derimod siger det intet, om investeringen er god totalt set. Det ved vi først, når vi kender størrelsen på den højre side af ligningen; afkastet.

Der er plads til at staten kan låne lidt mere. Få lidt flere negative renteudgifter. Men spørgsmålet er om historikken tilsiger, at vi politisk i Danmark med sikkerhed og overbevisning kan hævde, at det investeringsmæssigt vil være en god ide og fornuftigt?

Det vil det formentlig, hvis vi kan lave investeringer ala Storebæltsbroen. Udfordringen er, at sådanne investeringer findes der kun meget få af. Infrastrukturinvesteringer kan være meget fornuftige, men ikke alle er lige gode. Hurtigere tog fra Nordjylland til København kan politisk godt give god mening for de politikere, som vedtager den, men det giver ikke nødvendigvis mening rent økonomisk at tære på statens kreditværdighed for at kunne komme få minutter hurtigere til København. Hvis der ikke skabes et tilstrækkeligt overskud på højre side af ligningen, er det næppe en god ide og umagen værd.

Hvis politiske prioriteringer går hånd i hånd med økonomiske afkast, giver de negative renter det naturlige afsæt for at komme i gang. Udfordringen er, at det langtfra er givet, at det forholder sig sådan. Offentlige investeringer i IC4-tog, rejsekortet, patientjournaler, Amager Bakke med mere har vist, at når man blander politik og økonomi, er der meget ofte økonomien, som trækker det korteste strå. Regningen bliver så fordelt og sendt videre til landets 5,8 mio. skatteborgere.

Der findes desværre for få Storebæltsforbindelser, som gør det til en no-brainer at låne meget til negative renter og investere dem til et sikkert afkast. I modsat fald ville man kunne investere sig til rigdom uden en nævneværdig risiko. Gratis penge (investering med positive afkast uden risiko) findes ikke. Det, som ser indlysende fornuftigt ud, kræver, at en række samtidige betingelser er opfyldte. Det er helt afgørende at huske, før politikerne kaster skattekroner efter luftige milliardprojekter.

Læs også