Debat

Kære økonom, du må have misforstået noget om økonomi

De negative renter på danske statsobligationer fik forleden en bankøkonom til at foreslå, at Danmark bør låne nu og gemme kronerne til fremtidens udgifter. Den tænkning bunder i en teoretisk misforståelse

Som det første land i verden bliver samtlige danske statsobligationer for tiden handlet til negativ rente. Selv statsgælden med længst løbetid, som indfries I 2039, vil investorerne tabe penge for at eje. Det kan virke kontraintuitivt, men er simpelthen et udtryk for, at de formuende søger sikkerhed hos valutaudstedere. De kan nemlig altid betale, hvad de lover i egen valuta. Mange af disse sikre aktiver er tilmed blevet trukket ud af markedet af centralbankernes enorme kvantitative lempelser (forkortet QE), hvilket har gjort det sværere for formueforvaltere at tilfredsstille deres likviditetspræference. I dette lys giver de negative renter fin mening. Det er nemlig ikke så slemt at tabe en smule på de negative renter, hvis man undgår pludselige prisfald på de historisk dyre aktiemarkeder.

De negative renter giver umiddelbart den danske stat en ekstraordinær mulighed for at låne penge, som der kan gemmes og bruges på udgifter i fremtiden. Hvis renten sættes højere i fremtiden, kan det fremstå som en snusfornuftig business case. En sådan statslig opsparing blev foreslået af Søren Vestergaard Kristensen fra Sydbank i en indlæg på Finans: »Man kunne efter norsk forbillede oprette en pensionsfond, for på den måde at have pengene klar, når demografien om nogle år stiller endnu større krav til de offentlige finanser. Et andet alternativ kunne være at bruge pengene til at finansiere den grønne omstilling«.

Problemet med denne plan er, at der ikke sondres mellem, hvem der er valutabrugere og valutaudstedere i økonomien. Stater, der udsteder egen valuta, kan ikke spare op i den pågældende valuta. Det kan kun landets brugere af valutaen, som består af landets husholdninger og virksomheder. Danske kroner er nemlig gældsinstrumenter for den danske stat (passiver på Nationalbankens balance) og man kan ikke spare op i sin egen gæld. Det har ingen økonomisk værdi at have penge til gode hos sig selv. Prøv bare at skrive et tilgodebevis til dig selv og se, om du føler dig rigere end før.

Danske kroner er nemlig gældsinstrumenter for den danske stat (passiver på Nationalbankens balance) og man kan ikke spare op i sin egen gæld. Det har ingen økonomisk værdi at have penge til gode hos sig selv. Prøv bare at skrive et tilgodebevis til dig selv og se, om du føler dig rigere end før.

Det er også årsagen til, at den norske statsopsparing udelukkende er bestående af fremmed valuta. Olien har skaffet nordmændene fremmed valuta, som de gemmer til, de fortsat skal importere varer, når olien slipper op og de skal finde på nye eksportstyrker. Olieindtægterne finansierer ikke den norske stat, for den betaler sine udgifter i norske kroner, som kun kan komme fra den norske stat selv. Af samme årsag har den danske stat ikke brug for at udstede statsobligationer for at tilgå danske kroner. Det er nemlig ren logik, at staten først må sende sin valuta i omløb, før den kan trækkes retur via skat eller salg statsobligationer og indskudsbeviser.

Men hvorfor udsteder stater med egen valuta så statsobligationer, hvis ikke de finansierer statens forbrug? Det gøres af pengepolitiske hensyn. Nationalbanken rammer sit rentemål via sin likviditetsstyring af, hvor mange elektroniske kontanter de private banker har på deres konti i Nationalbanken. Når staten har underskud, får bankerne flere penge på deres konti, end de har brug for og vil forsøge at låne de overskydende penge ud til hinanden, hvilket presser renten nedad. Derfor er staten nødt til at trække ca. samme mængde penge ud af bankernes konti via salg af statsobligationer, som den sender ind via sit nettoforbrug. Ellers vil Nationalbanken ikke ramme sit pengepolitiske mål.

Den danske stat har derfor ingen problemer med at skaffe danske kroner i fremtiden. Udfordringen er, hvad der til den tid er at købe for pengene og dermed et spørgsmål om, hvilke investeringer vi laver i nutiden. Nedskæringer på uddannelser og ungdomsarbejdsløshed er undergravende for vores fremtidige levestandard og fortjener en langt mere determineret indsats. Første skridt er at behandle staten som udsteder og ikke bruger af sin valuta.

Serier: 10 idéer, der kan ændre Danmark
FINANS sætter fokus på 10 visionære iværksættere og deres banebrydende idéer, der potentielt kan bære en hel ny erhvervsklynge, skabe et succesfuldt eksporteventyr eller få en gammel industri til at blomstre. Læs hele serien her.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også