Debat
0

USA's rentekurve er historiens bedste krystalkugle

Rentekurven i et historisk perspektiv er den mest sikre indikator, vi har for, at en recession er under opsejling i USA. Der er dog god tid til at lægge en strategi for, hvad man vil gøre, når recessionen rammer.

Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA Pension

Noget så teknisk som forskellen mellem toårs- og 10-års obligationsrenter i USA har i den forgangne uge atter tiltrukket sig både investorernes og store dele af den øvriges offentligheds fulde opmærksomhed, da udviklingen i det vi kalder rentekurven midt på ugen sendte amerikanske aktier ned med ca. 3 pct.

Men hvad er rentekurven, og hvorfor taler vi alle sammen om den? Det korte svar herpå er, at rentekurven i et historisk perspektiv er den mest sikre indikator, vi har for, at en recession er under opsejling i USA. Tror man på rentekurvens forudsigelsesevner, så skal man som investor altså i gang med at forberede sig på en amerikansk recession, og det var årsagen til, at aktierne tog sig en dukkert i sidste uge.

I min optik var reaktionen noget overgjort, og det skal understreges, at der var mange andre hændelser på dagen, som var medvirkende til at skabe den negative stemning. Da rentekurven så oven i købet gjorde det, den ikke må, gav investorerne op og stimlede sammen ved udgangen. Rentekurven tillod sig nemlig at invertere - altså de korte renter blev højere end de lange - og det er altså signalet om, at en recession er på vej.

I sidste uge blev det vendt på hovedet, da de korte renter i en periode var højere end de lange.

Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA Pension

Rentekurven er forskellen mellem korte og lange obligationsrenter. Det kan være tremånedersrenten vs. den 10-årige rente, tremåneders-renten vs. den femårige, den treårige vs. femårige osv. Eller det kan være den toårige vs. 10-årige rente, som er den, der aktuelt er i fokus.

Disse renteforskelle er interessante, fordi man typisk vil se, at de korte renter er lavere end de lange. Jo længere tid man låner penge, des højere rente skal man også typisk betale, fordi kreditoren skal kompenseres for at binde sin kapital i længere tid med alle de ulemper, der er ved det. I sidste uge blev det vendt på hovedet, da de korte renter i en periode var højere end de lange.

Rentekurven kan i investeringsterminologien gøre tre ting; stejle, flade og invertere. Her er det vigtigt at huske på, at lange renter som nævnt typisk er højere end de korte renter, og at de typisk bevæger sig op og ned samtidig afhængig af vækst- og inflationsudsigterne i økonomien.

En mere stejl rentekurve kan opstå ved, at 10-årsrenten stiger mere end den toårige, eller at den toårige falder mere end den 10-årige. Uanset hvilken øges forskellen mellem de to renter, men den er stadig positiv. Omvendt er det ved en udfladning. Her skrumper forskellen mellem den korte og lange rente, og det sker ved, at 10-årsrenten falder mere end den toårige, eller den toårige stiger mere end den 10-årige.

Inverteringen er det atypiske og dækker over, at den lange rente bliver lavere end den korte, dvs. 10-årsrenten fratrukket toårsrenten bliver negativ. Fortolkningen heraf er, at vi forventer en negativ udvikling i væksten i fremtiden, og det presser de lange renter ned, mens de korte renter er højere, fordi centralbankerne historisk inden en recession rammer har været i gang med at få bugt med en høj inflation, hvilket tilsiger en stram pengepolitik og altså høje korte renter.

Sådan har det været forud for hver eneste amerikansk recession siden 1970, og derfor anses inverteringen af rentekurven som det tydeligste recessionssignal.

Når rentekurven inverterer, er amerikansk økonomi altså typisk stadig inde i et opsving, hvilket betyder, at aktieindekset S&P 500 også stadig er opadgående.

Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA Pension

Antager vi, at rentekurven endnu en gang har ret, så skal man dog slå koldt vand i blodet. Der kan nemlig gå meget længe, inden recessionen rammer os. Gennemsnitligt er der gået 14 måneder fra inverteringen til recessionen er en realitet, og det dækker over et spænd på 8-24 måneder. Når rentekurven inverterer, er amerikansk økonomi altså typisk stadig inde i et opsving, hvilket betyder, at aktieindekset S&P 500 også stadig er opadgående.

Vores beregninger viser, at aktiemarkedet historisk er steget med gennemsnitligt 18 pct. fra dagen, hvor rentekurven inverterede, dækkende over 0-38 pct. Kaster man derfor alle sine aktier overbord med det samme, risikerer man at gå glip af den sidste del af opturen, hvor man får opbygget en buffer mod den forestående nedtur.

Med andre ord: Tror man på rentekurven som krystalkugle, så er der god tid til at lægge en strategi for, hvad man vil gøre, når recessionen rammer. Historien viser nemlig, at man i værste fald kan se frem til et nulafkast ved ikke at reagere i panik.

BRANCHENYT
Læs også