Debat
BREAKING

Tine Thygesen: Har vi et kønsbias blandt venturekapitalister?

Virksomheder grundlagt af kvinder modtog kun 3 pct. af den samlede investerede venturekapital, viser nye tal. En del tyder på en kronisk, selvforstærkende kønsskævhed, der risikerer at koste milliarder i tabt velstand.

Verdens største database for ventureinvesteringer i startups, Crunchbase, har netop offentliggjort en ny rapport om kønsfordelingen af investeringer foretaget i 2019. Tallene er nedslående. Virksomheder grundlagt af kvinder modtog kun tre procent af den samlede investerede kapital målt i dollars.

Virksomheder med mandlige stiftere modtog 89 procent af den investerede kapital i årets to første kvartaler, mens virksomheder med kvindelige stiftere altså tegnede sig for tre procent. De sidste otte procent blev investeret i virksomheder med både mandlige og kvindelige stiftere.

Ser man på antallet af konkrete finansieringsaftaler, er tallene i samme størrelsesorden. Her lukkede kvindeligt stiftede virksomheder seks procent af aftalerne, mens virksomheder stiftet af mænd lukkede 82 procent. De kvindelige stiftere rejste dermed i gennemsnit færre penge per aftale end deres mandlige kolleger.

Fordelingen af venturemidler har været konstant i de sidste fem år og viser ingen tegn på forbedring. Ser man bort fra udsvinget i andet kvartal 2018, som blev stærkt påvirket af kinesiske Peng Leis ANT Financial, der rejste 14 milliarder dollar, så ligger den kvindelige del af venturekapitalen nogenlunde fast på mellem to og fem procent fra 2014 til 2019.

Tallene er globale, og vi har ikke tilsvarende statistikker for Danmark. Men da danske startups også bruger Crunchbase, giver tallene en god generel fornemmelse af situationen herhjemme. Det skal dog bemærkes, at Crunchbase primært skraber data fra techstartups, så det er ikke alle typer af nystartede virksomheder, der er repræsenteret. Det er dog typisk techselskaber, som er relevante for venturefonde, fordi de er mest skalerbare.

Problemet er tosidet. På den ene side handler det om, at relativt få kvinder grundlægger skalerbare selskaber og forsøger at rejse kapital til dem. Vi ved heller ikke, hvor mange penge de kvindelige stiftere har forsøgte at rejse, da vi åbenlyst ikke har statistik på intentioner. Men for de af os, der arbejder i branchen, behøver man ikke statistik for at vide, at det kun er en brøkdel. Langt størstedelen af finansieringsaftaler tilbudt til investorer kommer fra virksomheder startet af mænd. Derfor kan man kun forvente, at investeringsprocenten er skævt fordelt.

Virksomheder grundlagt af kvinder modtog kun tre procent af den samlede investerede kapital målt i dollars. Virksomheder med mandlige stiftere modtog 89 procent.

Det er til vrd at overveje, om kvinder fravælger denne rute for deres karriere, fordi de anser det for umuligt at opnå succes. I så fald går vi som samfund glip at et stort potentiale.

Jeg skriver ikke denne artikel for at pege fingre. Jeg tror ikke, at investorer bevidst afholder sig fra at investere i virksomheder stiftet af kvinder. Jeg oplever heller ikke, at der er et chauvinistisk miljø blandt nordiske investorer, om end det er et faktum, at stort set alle er mænd, og at mange af branchens mænd omgås socialt. Men generelt oplever jeg, at nordiske investorer gør sig umage for at behandle iværksættere ens.

Derimod tyder det på, at investorer fortsat skal forsøge at sikre, at deres ubevidste bias ikke påvirker deres klarsyn. Dette gælder både mandige og kvindelige investorer. Vi bruger alle sammen ubevidste bias, når hjernen benytter sig af tidligere oplevelser for at tage beslutninger. Det gør tankeprocessen effektiv, men betyder, at man ubevidst kommer til at konkludere på baggrund af køn, etnicitet, alder, vægt osv. i stedet på reelle kvalifikationer.

Derfor virker det selvforstærkende. Når færre kvindelige virksomheder rejser kapital eller opnår en exit, så bliver vores billede af dette sjældnere, og dermed vil der ubevidst blive investeret i færre kvinder. Problemet med bias er, at de er ubevidste, og vi oplever vores beslutninger som logisk funderede. Men jeg oplever, at der fortsat benyttes bias.

Det bekymrer mig, at opfattelsen om en positiv udvikling indenfor ligestilling tilsyneladende ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan let blive en sovepude, hvis vi har en forestilling om, at ligestillingen går støt fremad, mens det modsatte faktisk er tilfælde.

Det er manglen på positiv udvikling, der er mest skuffende. Der er så megen snak om ligestilling, at der efterhånden er skabt en narrativ om, at vi er godt på vej. I de sidste fem år har deres været mere fokus på kvinder og investering end nogensinde før. Det er derfor trist at se, at de tørre facts fra perioden ikke viser selv den mindste forbedring. Faktisk går det en smule værre end i 2016, hvor andelen lå på fem procent.

Det bekymrer mig, at opfattelsen om en positiv udvikling indenfor ligestilling tilsyneladende ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan let blive en sovepude, hvis vi har en forestilling om, at ligestillingen går støt fremad, mens det modsatte faktisk er tilfælde.

Starter problemet med hønen eller ægget? Er der færre investorer, der investerer i kvinder, fordi der simpelthen ikke er nogen at investere i? Eller er der færre kvinder, der starter højvækstvirksomheder, fordi de hører så mange historier om, at det er umuligt for kvinder at få succes? Uanset hvad er rapporten trist læsning for halvdelen af Danmarks befolkning. Vi må op på hesten igen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også