Debat
0

Negative renter er Kejserens nye klæder

De rekordlave renter har sat sammenhængen mellem risiko og profit ud af spillet. Men det er et blændværk. Der er skam stadig risiko ved både tyske og danske statsobligationer.

Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest.

Først troede man, at de negative renter var et midlertidigt fænomen. Sveriges Riksbank skød bevægelsen i gang i 2009. Danmarks Nationalbank fulgte med i 2012 og satte renten under 0%. Men så satte USA renten op i december 2015 og herefter fulgte otte renteforhøjelser. Den europæiske centralbank, ECB, stoppede med at købe obligationer i markedet ved indgangen til 2019. Meget tydede på en normalisering af pengepolitik og obligationsrenter i positiv retning.

Gennem 2019 er hele billedet drejet rundt igen. USA satte renten ned i juli. ECB har signaleret, at renten på -0,4% vil blive sat ned i september til måske -0,5% eller -0,6%. Nationalbanken kommer til at følge med. Handelskrigen tærer på USA, Europa og Asien, den globale økonomiske fremgang taber kraft, inflationen ligger mange steder tæt på nulpunktet, og derfor reagerer centralbankerne.

Gradvis vænner vi os til de negative renter. Hvad der tidligere var ekstremt, bliver den nye normal. Den nye standard indebærer, at den danske stat kan låne penge ved fx at udstede 20-årige obligationer til -0,4% i rente. Flexlånsrenterne i realkreditmarkedet handler med negative renter ned til ca. -0,6%.

Hvis man lige træder et skridt tilbage, minder det her om H.C. Andersens herlige fortælling om Kejserens nye klæder. De udenbys skræddere skabte en illusion om unikke smukke klæder spundet af det fineste silke og guldtråde, som enhver kunne se – hvis da ikke man var dum eller dårlig til sit embede. I den moderne fortælling er tyske statsobligationer blevet den gyldne illusion, hvor stadigt flere investorer står klar til at låne penge ud til den tyske stat og tabe penge på det over tid. Danske og andre AAA-kreditvurderede landes obligationer læner sig op ad Tyskland og er ligeledes blevet det tvivlsomme guld.

Selvfølgelig er der mange mekanismer i spil, der gør sit til for at holde renterne negative. Investorer i tyske og danske obligationer, der investerer til negative renter, er faktisk ikke irrationelle. En bank kan vælge mellem at placere likviditet i Nationalbanken til -0,65% eller købe danske statsobligationer til -0,4%. Der er en lille, men positiv forskel. Virksomheder betaler negative renter i bankerne og har samme incitament. Kortsigtede investorer kan satse på yderligere rentefald og dermed kursgevinster på obligationerne. Der er investorer, der accepterer minusrenter som betaling for den sikkerhed, der ligger i at låne penge ud til stater, der med meget stor sandsynlighed ikke går konkurs.

Men kollektivt set er markedet ude af balance. Det er simpelthen ikke rationelt, at långiver betaler penge til låntager. Finansmarkederne har en særlig evne til at skabe bobler, hvor prisfastsættelsen på en aktivklasse kommer helt ud af trit med den fundamentale værdi. Det er den situation, der hersker i obligationsmarkedet. Den fundamentale værdi reetableres først, når markedsrenterne kompenserer for inflation, kreditrisiko, løbetid, likviditet og øvrige risici. Hvad sker der fx hvis Tyskland begynder at låne mange flere penge ved at udstede mange flere obligationer? Senest i weekenden har vi hørt den tyske finansminister tale om en mere vækstfremmende finanspolitik.´

Udfordringen ligger i, at der kan gå rigtig lang tid, mens kejseren spankulerer rundt splitter nøgen og før barnet siger ”Men han har jo ikke noget på”! Ingen har svaret på, hvornår renterne begynder at stige igen.

BRANCHENYT
Læs også