Debat

En bedre pensionsløsning? Her er de tre første skridt

Foran regeringen venter et stort arbejde med at få en ordentlig pensionsløsning på plads. Man kunne med fordel starte med at rette op på nogle af de problemer, den tidligere regering fik skabt.

Ole Just, cheføkonom i HK.

Hvordan finder man en ny pensionsløsning for nedslidte, der både tilfredsstiller de mange forskellige ønsker i baglandet – og samtidig kan samle et flertal bag sig? Det er en bunden opgave for regeringen at finde en. Men det sidste kan blive lige så svært som det første.

Selvom aftalen mellem regeringen og støttepartierne ikke indeholder ordet "differentieret pension", er det dog aftalt, at regeringen forpligter sig til at gennemføre aftalen om seniorpension, som blev indgået af den tidligere regering, DF og Radikale Venstre. Man skal også præsentere forslag, der kan få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. 

Men når nu regeringen skal i gang med at se på pensionsområdet, kunne man kaste sig over nogle af de ændringer, som blev gennemført under den tidligere regering. Nok kan det såkaldte samspilsproblem siges at være løst, men løsningen er kompliceret og har givet anledning til nye problemer.

Det ene handler om ulighed, der er regeringens målsætning af bekæmpe. Personer på overførselsindkomst risikerer en økonomisk lussing, hvis de bor sammen med en lønmodtager, der vælger at indbetale på aldersopsparing frem for en ratepension eller livrente. For så skal pensionskroner, der ellers ville være blevet indsat direkte, nu ud til beskatning først. Hermed stiger hustandsindtægten, og det kan eksempelvis betyde lavere pensionstillæg for den på overførelsesindkomst. Husstanden risikerer på den måde at miste indkomst. Det er grundlæggende urimeligt, og det komplicerer og fordyrer rådgivningen.

Det andet problem er, at reglerne om aldersopsparing gør det svært for seniorer at bruge pensionsmidler til at holde skindet på næsen med en senioraftale, så de kan fortsætte længere på nedsat tid. Undersøgelser viser, at mange lønmodtagere ønsker at trække sig tilbage gradvist, og seniorordninger med nedsat tid spiller en væsentlig rolle for om de fortsætter. Regeringen har netop sendt et forslag i høring, som forbedrer mulighederne for rådgivningen, men grundlæggende bevarer status quo.

Endelig er der loven om obligatorisk pension. Dagpengemodtagere skal fra årsskiftet indbetale en del af dagpengene til en pensionsopsparing. Det har den konsekvens, at værdien af de udbetalte dagpenge bliver ved med at halte efter lønnen. Hvis man gør det frivilligt for ledige at indbetale til pension, kan det imidlertid blive muligt for den enkelte at på sigt fastholde værdien af dagpengene. Frivilligheden kan således levere et bidrag til at styrke flexicurity og den danske model, som også er et af regeringens fokuspunkter.

BRANCHENYT
Læs også