Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vi mangler at knytte digitalisering og FN’s verdensmål

Politisk er det alt for uambitiøst, at man slet ikke har koblet digitalisering med Danmarks officielle handlingsplan for at nå FN’s verdensmål.

Ledelse er en del af løsningen på verdens udfordringer og spiller en vigtig rolle for at nå i mål med FN’s verdensmål. Ledere og virksomheder skal tage ansvar og vise en ambitiøs vej. Verdensmålene bør være ledetråde for enhver ledelse, og heldigvis viser en rundspørge til Ledernes medlemmer, at knap 7 af 10 ledere allerede i dag arbejder med et eller flere af FN’s verdensmål.

Et andet helt afgørende tema for ledere i alle brancher i disse år er digitalisering. Udviklingen af nye – og i nogle tilfælde meget avancerede – teknologiske løsninger er for rigtig mange virksomheder en helt afgørende forudsætning for fremtidig succes. Det har der været stor – og meget berettiget – fokus på både i erhvervslivet, den offentlige debat og på den politiske scene. Blandt andet nedsatte den tidligere regering både Disruptionrådet, holdt digitalt topmøde og udformede en strategi for Danmarks digitale vækst.

Verdensmålene og digitalisering er hver for sig lysende vigtige temaer både for ledere og politikere, og det er der heldigvis stor opmærksomhed om. Men jeg savner i den grad koblingen mellem de to temaer. Sandheden er jo, at den hastige teknologiske udvikling åbner for en lang række nye og smarte løsninger, som kan medvirke til skabe en mere bæredygtig verden. Omvendt kan kampen for at nå verdensmålene tvinge os til at tænke i nye teknologiske løsninger, som også giver andre konkurrencemæssige fordele for virksomhederne.

Derfor skal bæredygtighed og kampen for at opfylde FN’s verdensmål knyttes tæt til digitalisering og vice versa. Politisk er det derfor også for uambitiøst, at den kobling slet ikke er lavet i Danmarks officielle handlingsplan for at nå verdensmålene. Det er på den anden side lige så ærgerligt, at verdensmålene ikke er nævnt med et eneste ord i strategien for Danmarks digitale vækst.

Den nye regering og det nyvalgte folketing bør ikke blot fastholde ambitiøse mål og forventninger til, at Danmark skal være frontløber på at komme i mål med verdensmålene. Det bør også blive en del af den digitale vækststrategi og for den sags skyld alle andre politiske strategier i Danmark, hvis vi skal nå i mål. Lederne og erhvervslivet er klar til at spille med.

Ganske ligesom opfyldelsen af verdensmålene bør blive en del af kerneforretningen og strategien i virksomhederne, bør det også blive en del af kerneforretningen i Danmark. Her spiller koblingen til digitaliseringsindsatsen en helt afgørende rolle. Derfor er det bekymrende, at digitalisering – modsat bæredygtighed – slet ikke fyldte noget i forståelsespapiret, der var grundlaget for den nye regering. Men lad os håbe, at det blot var en smutter.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også