Debat
0

Anders Dam har mere end blot en pointe

Jyske Bank-chef Anders Dam var den første til at indføre negative renter på privatkunder. Men han bliver næppe den sidste.

Jyske Bank tog for nylig hul på en sprængfarlig debat, som har været for længe undervejs: Hvem skal betale regningen for de negative renter?

Nogle var overraskede over, at det var Jyske Bank og direktør Anders Dam, der var de første til at sende regningen for de negative renter videre til private. Men det overraskende er ikke, at det blev Jyske Bank, men nok snarere, at det tog så lang tid. For nogen skal betale regningen.

Det blev ikke Danske Bank, og det er en ganske naturlig konsekvens af hvidvasksagen. Når det stormer, er det sjældent en god ide at gå udenfor og slet ikke op imod vinden. Udtalelser om ”den brudte samfundskontrakt” gjorde det reelt umuligt for banken at bære pioneromkostningerne.

Det samme gælder Danmarks næststørste bank, Nordea. De har også haft problematiske sager, og hvis man begyndte at indføre negative renter, ville det uundgåeligt betyde et overtræk på goodwill-kontoen.

Derfor falder det naturligt, at det var Jyske Banks, der åbnede diskussionen. Indtil videre har debatten være afmålt og offentligheden forventer, at det kun er de allerstørste og mest formuende kunder, som skal betale for at have penge i banken.

Det er dog kun en meget stakket frist. Indtil videre er det kun kunder med 7,5 millioner kroner i banken. Den arbitrære beløbsgrænse er på ingen måde fastlåst. Den kan meget vel rykke ned til 750.000 kroner om ganske få måneder. Det vel i så fald heller ikke være en magisk grænse, selvom det dog matcher indskydergarantiordningens øverste grænse. Uanset hvad er 7,5 mio. ikke en sats, som vil få lov til at blive stående særlig længe.

Hvor længe rekorden holder, og hvor langt ned satsen kommer, afhænger af renteudviklingen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og ikke mindst Nationalbanken. ECB er på vej med lavere renter og markedet forventer yderlige lempelser senere på året. Det vil uundgåeligt øge presset på bankerne.

Nationalbank-boss Lars Rohde har for nylig udtalt, at det ikke bliver Nationalbanken, som skal samle samfundsregningen op. ”Bankerne har fortsat masser af overskud”, sagde Rohde og rigtigt er det, at bundlinjerne stadig er grønne. Samtidig er det dog også en udtalelse, som er udfordret af virkeligheden og investorerne.

Aktieinvestorerne er aktuelt kun villige til at betale 40-50 % for egenkapitalen i bankerne, og det er et faresignal, som det er fornuftigt at holde øje med. Hvis vi kommer ind i en lavkonjunktur med banker, som ikke tjener nok penge i en tid uden tab på kunderne og en indtjening, som presses af negative indlånsrenter, eksploderende omkostninger til compliance og et vigende forretningsomfang, vil det blive ekstra svært at tiltrække risikovillig kapital, når den økonomiske nedtur banker hårdt på døren.

Hvis ECB-chef Mario Draghi sænker renten i et tostrenget system, som ikke belaster depositrenten, og Nationalbanken følger efter uden opdeling, vil det øge presset på bankerne. Regningen vokser og politikerne vil blive mindet om, at Nationalbanken ejes af staten. Enten tager staten en del af regningen eller også vil regningen ende hos de private bankkunder.

Indtil videre har ejerne (aktionærerne) båret alle omkostningerne ved den perfekte storm for bankerne. I næste fase vil regningen blive sendt videre og personalet og kunderne vil blive orienteret om, at de nu også skal tælles med i sponsorkredsen.

BRANCHENYT
Læs også