Debat

Fiks Finansministeriets regnemaskine – i tide

Det skal nok give anledning til den sædvanlige dramatik, når regeringen fremlægger sit finanslovsforslag. Men allerede nu står det klart, at finansministeriets regneregler kommer til at spille en hovedrolle for regeringens muligheder. 

Forleden var finansminister Nicolai Wammen ude med den glædelige melding, at Finansministeriets regneregler skal ses efter i sømmene. Regneregler, der siger, at den aftale om børnetilskud, regeringen og støttepartierne indgik i starten af september, vil give et lavere arbejdsudbud. Og at det vil koste statskassen ca. 65 mio. kr., hvilket svarer til mere end 20 pct. af de i alt 300 mio. kr., som aftalen beløber sig til.

Men vil det virkelig få forældre til at vælge kontanthjælpssystemet til og arbejdsmarkedet fra, at man forhøjer børnetilskud med op imod 700 kr. pr. barn pr. måned? Det tror hverken Beskæftigelsesministeren eller ordførerne bag aftalen på, og det er det politisk interessante ved beregningen.

Formålet med at forhøje børnetilskuddet for familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, er at rette op på skaderne fra den såkaldte Jobreform I fra 2016. Her skar man i ydelserne for personer på kontanthjælp og integrations- og uddannelsesydelse. Dengang regnede Beskæftigelsesministeriet sig frem til, at reformen ville øge beskæftigelsen med 700 fuldtidspersoner. Beregningen af reformens effekter er særligt betændt, fordi pengene fra de mest udsatte senere blev brugt til at finansiering af skattelettelser.

Siden er effekten skrumpet et par gange. I 2018 kom Beskæftigelsesministeriet fejlagtigt frem til 600 fuldtidspersoner. Og efter massiv kritik og en tur i Detektor endte det med, at Finansministeriet tog over og i foråret 2019 kunne melde om en effekt på kun 450 fuldtidspersoner. Heraf kom de 350 fra kontanthjælpssystemet. Men statistisk set er det tal – et middelskøn baseret på en empirisk undersøgelse af kontanthjælpsmodtagere – så usikkert, at det ligeså godt kunne være 280 som 420. De sidste 100 fuldtidspersoner er et bud, som bygger på en beregning foretaget ud fra dagpengemodellen.

Det vides ikke, hvordan ministeriet er nået frem til, at det højere børnetilskud vil reducere arbejdsudbuddet med ca. 250 fuldtidspersoner. Men formodningen taler for, at også dette tal er behæftet med stor usikkerhed, og at man stadig arbejder med en effekt af, at personer, der står til at miste deres dagpenge, vil søge mindre og overgå til kontanthjælp, fordi børnetilskuddet sættes i vejret. 

Så det vil nok være en god ide at få gjort finansministerens planer om et eftersyn til virkelighed, inden ydelseskommissionen kommer med deres anbefalinger. Ellers bliver knaset i forhandlingerne om børnetilskuddet kun en lille forsmag på de problemer, der venter forude.

BRANCHENYT
Læs også