Debat
BREAKING

Budgetloven kan fastholde Danmark i krise

Vores egne politikere har pålagt Danmark en frivillig økonomisk spændetrøje, der gør det utrolig vanskeligt at få gang i økonomien, når den krise rammer.

Én af de vigtigste slagmarker i den økonomiske debat i øjeblikket, er den kommende revision af budgetloven og EU’s finanspagt. Det er et lovkompleks, der betyder, at det offentlige budget i Danmark hvert år skal gå stort set i nul. Både finanspagten og budgetloven lægger dansk finanspolitik i en spændetrøje, som gør det vanskeligt at bekæmpe den næste krise.

I det kommende folketingsår skal Folketinget evaluere Danmarks budgetlov. Samtidig drøfter man i EU, hvordan finanspagtens regler for offentlige underskud mv. skal indrettes fremover. Finanspagtens krav til de offentlige budgetter er af EU’s eget finanspolitiske råd blevet kritiseret for at være for stramme. Kravene giver ikke plads nok til, at vi i krisetider kan stimulere beskæftigelsen ved hjælp af offentlige investeringer - eller skattelettelser for den sags skyld.

Den danske budgetlov stiller endnu strengere krav til de offentlige budgetter end EU’s finanspagt. Ifølge EU’s regler har vi i Danmark lov til at have et underskud på den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP, men de danske politikere har valgt, at underskuddet ikke må overstige 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.

Hvis politikkerne i krisetider ikke har mulighed for at holde hånden under økonomien, bliver der afskediget endnu flere medarbejdere, og investeringerne vil blive endnu lavere. Det øger risikoen for, at arbejdsløse fanges i langtidsledighed, og virksomhederne ikke får investeret tilstrækkeligt i ny teknologi. Begge dele kan give anledning til et betydeligt og varigt velstandstab. Derfor er det vigtigt, at politikerne har mulighed for at stimulere økonomien i nedgangstider ved hjælp af finanspolitikken.

I EU strammede man efter finanskrisen finanspolitikken alt for hurtigt og for hårdt. Langtidsledigheden steg voldsomt, og investeringerne lå underdrejet i lang tid. Som resultat har mange EU-lande lidt et permanent velstandstab. Det samme må ikke ske næste gang, vi bliver ramt af en krise.

EU’s finanspolitiske råd foreslår faktisk, at man for lande som Danmark med en gældskvote på under 60 pct. dropper alle krav på nær kravet om, at budgetunderskuddet på den faktiske saldo bør være mindre end 3 procent. IMF’s tidligere cheføkonom, Olivier Blanchard, foreslår endda, at EU lemper dette krav også, da de lave renter gør det både vigtigere og mindre omkostningsfuldt at lempe finanspolitikken, når den næste krise rammer.

Kravene bør lempes. Med de stramme regler for finanspolitikken, bliver det meget svært for Danmark og resten af Europa at bekæmpe den næste krise. Pengepolitikken er med de ekstremt lave renter allerede spændt til det yderste, og det er tvivlsomt, hvad vi får ud af at lempe den yderligere.

Med den aktuelle pengepolitik og den finanspolitiske spændetrøje har vi nærmest ingen muligheder for at navigere os skånsomt igennem, når næste krise rammer. Derfor skal budgetloven og EU’s finanspagt lempes ellers risikerer vi, at næste krise rammer hårdt og bliver langtrukken.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også