Debat

Handelskonflikten kan brede sig til EU

Sandsynligheden taler for, at præsident Trump senest i foråret 2020 tweeter, at han har indgået en aftale med Kina, som han kan bruge i sin valgkampagne. Men ingen ved reelt, hvad præsidenten tænker.

Handelskonflikten mellem USA og Kina har nu stået på i snart to år og har sat sine tydelige spor i verdensøkonomien. Ingen kan forudsige, hvor konflikten lander, men der er risiko for, at den inden længe kan brede sig til også at omfatte EU. Omvendt er intet så galt, at det ikke også er godt for noget. Således også med handelskonflikten, som især har fået udenrigshandlen til at blomstre op i mange af de nyindustrialiserede lande i Asien.                  

For verdensøkonomien som helhed har handelskonflikten været dårlig, fordi det globale væksttempo er aftaget. Mest af alt fordi konflikten skaber usikkerhed om fremtiden, og det har påvirket stemningen i erhvervslivet med deraf følgende nedgang i erhvervsinvesteringerne. Desuden har handelskonflikten ført til store lagerbevægelser, som gør det vanskeligt at vurdere, hvad den underliggende vækst i økonomierne egentlig er.

Derimod har forbrugerne – indtil videre – været rimeligt uberørte af handelsstriden. Takket være fortsat stærke arbejdsmarkeder har privatforbruget opretholdt et højt væksttempo og er i øjeblikket den stærkeste vækstmotor i både USA og Europa. Desuden har handelskonflikten betydet mindre for de amerikanske forbrugerpriser, end mange på forhånd havde frygtet. Faktisk er det svært at se nogen konsekvens af de forhøjede toldsatser i de amerikanske inflationstal, bortset fra enkeltstående tilfælde, som da importtolden på vaskemaskiner blev forhøjet i starten af 2018.

Det 'positive' ved handelskonflikten er, at det har givet et boost til udenrigshandlen i en række af de lande, der ikke er involveret. Samhandlen mellem USA og Kina er af gode grunde faldet, men begge lande har brug for importvarer, som de så finder andre steder. Det begunstiger en række af Kinas små nabolande, der har oplevet en markant stigning i eksporten til Kina. Det gælder især lande som Vietnam, Malaysia, Myanmar og Indonesien. Men også regioner som Afrika og Sydamerika nyder godt af stigende kinesisk import, hvilket i parentes bemærket et land som Tyskland også gør.

Set fra USA’s side er det stort set den samme gruppe af lande og regioner, der nyder godt af stigende amerikansk import som kompensation for den manglende/dyrere import fra Kina. Bundlinjen er, at handelskonflikten skaber vindere og tabere.

Set fremad er der mange bud på, hvor handelskonflikten lander. Sandsynligheden taler for, at Trump senest i foråret 2020 tweeter, at han har indgået en aftale med Kina, som han kan bruge i sin valgkampagne. At det så måske kun bliver en lille ubetydelig aftale, er en anden sag. Mange mener, at handelsforhandlingerne vil kunne stå på i årevis.

På den lidt kortere bane bliver det meget vigtigt, om Trump beslutter sig for at åbne en handelskonflikt med EU. Det kan ske midt i november, hvor det er 6 måneder siden, han fik rapporten fra sit handelsministerium om samhandlen mellem USA og EU. EU har med rette noget at frygte, for uafhængige tænketanke har påpeget, at EU faktisk har højere told på varer fra USA end den anden vej rundt. F.eks. er den amerikanske told på biler fra EU på 2,5 procent, mens EU’s told på amerikanske biler er på 10 procent. Hvis Trump ender med at øge importtolden på europæiske biler, kan det endegyldigt skubbe den biltunge tyske økonomi ud i recession til stor skade for hele den europæiske økonomi. Men det kan også blive anledningen for de tyske politikere til at gennemføre egentlige finanspolitiske lempelser, hvad klimapakken ikke er.       

BRANCHENYT
Læs også