Debat
BREAKING

Ro på! Kampen om arveafgiften er måske ikke afgjort endnu

Ejerledere, sænk lansen et øjeblik. Måske er den socialdemokratiske regering til at forhandle med.

Hvis der er noget på Christiansborg, der lige nu kan få pulsen op i den ejerledede del af erhvervslivet, er det den socialdemokratiske regerings plan om at føre arveafgiften ved generationsskifte tilbage til det gamle niveau. Altså niveauet for to år siden. Erhvervslivets ophidselse i disse dage er forståelig. Man har brugt penge på public affairs konsulenter, på argumentpapirer og på møder med ordførere for at få afgiften ned. Og nu er lobby-investeringen måske spildt.

Den socialdemokratiske regering agter at hæve arveafgiften til de 15 procent, som afgiften lå på under Venstre-regeringen, og inden VLAK-regeringen kom til. Forslaget indgår i finanslovsforslaget. Ved at føre arveafgiften tilbage til det gamle niveau kan regeringen hente penge til statskassen.

Med god grund er ophidselsen derfor stor i dele af erhvervslivet. Et mindre felttog mod beslutningen har rejst sig. Hovedsynspunktet er, at de penge, der nu er tiltænkt statskassen, med betydelig fordel kunne forblive i virksomheden, når den sendes videre til næste generation. Det er et godt argument.

Men måske skulle tropperne bag de mest ophidsede feltherrer tage en tænkepause, inden uenighed med regeringen er blevet til åben krig. Det er der tre grunde til.

Den første grund er, at den lavere og nedsatte afgift led af samme svaghed som den berømte omfartsvej ved Mariager, der ikke blev til noget: Det politiske fundament var papirtyndt. Det flertal i folketinget, der stemte sagen igennem, var spinkelt, og folketingsvalget 5.juni efterlod flertallet som et mindretal. Afgiftsnedsættelsen levede altså livet farligt fra dag ét – og meget, meget farligt fra 5.juni, hvor Lars Løkke Rasmussen måtte give nøglerne til Mette Frederiksen.

Den anden grund er, at man skal vælge sine kampe. Hvis erhvervslivets organisationer begynder at dæmonisere Mette Frederiksens regering tre måneder inde i dens første år ved magten, er der langt hjem. Særligt hvis man vælger en kamp, der lider af de samme svagheder som omfartsvejen ved Mariager. Magten har nu engang skiftet hænder, og måske var nedsættelsen af arveafgiften en af den slags beslutninger som ville få det svært ved et rødt regeringsskifte.

Den tredje grund er, at solen måske ikke er gået helt ned endnu. Den socialdemokratiske regering ville stå stærkt ved at dele af finansloven blev vedtaget sammen med et eller flere borgerlige partier. Kunne betalingen for den borgerlige støtte være, at finansministeren kastede et nyt blik på arveafgiftsforhøjelsen? Kunne det at afværge eller udskyde en forhøjelse være den sejr, som et borgerligt parti stolt kunne få med sig ud af Finansministeriet? Måske.

Men forudsætningen er, at ophidsede feltherrer ikke forinden har fået enhver snak om forhandling eller kompromis til at ligne svaghed. Jo højere, man er klatret op i træet, jo længere er der som bekendt ned.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også