Debat

Udsving i reporenten er ikke et krisetegn

Reporenten steg kortvarigt til 10 pct. i september. Det blev tolket som et krisetegn i den finansielle sektor. Det er det næppe, lyder det fra en tidligere topøkonom i den amerikanske centralbank.

Den amerikanske centralbanks hovedsæde i Washington. Foto: Brendan Smialowski.

Den amerikanske reporente får sjældent så meget opmærksomhed, som det har været tilfældet den seneste tid. Den 17. september steg den nemlig kortvarigt til 10 pct., og det er ikke set siden finanskrisen.

Det er nok de færreste uden for de finansielle markeder, der ved, hvad repomarkedet er. Kort fortalt fungerer repomarkedet ved, at en bank sælger værdipapirer til en anden bank med aftale om at købe dem tilbage dagen efter. Sådan får bankerne hurtigt adgang til kontanter (likviditet).

Når reporenten stiger, kan det være et tegn på, at bankerne ikke vil låne ud til hinanden. Da renten hastigt steg til omkring 10 pct. ledte til spekulationer om et muligt systemisk problem i den finansielle sektor: Var der banker, som var i problemer?

Det mener jeg ikke, at der er belæg for at sige. Det er mere sandsynligt, at det skyldes en række sammenfaldene begivenheder. Efter at have sprøjtet likviditet ind i banksystemet i et årti, har den amerikanske centralbank (FED) over de seneste to år reduceret sin portefølje af værdipapirer, hvilket reducerer likviditeten i det finansielle system. Samtidig indbetalte amerikanske virksomheder skat for milliarder i midten af september, og der blev solgt amerikanske statsobligationer for i alt 200 mia. dollars. Disse milliardbeløb gik fra bankerne til statskassen.

Bankerne havde altså behov for flere reserver, end centralbanken stillede til rådighed og kæmpede med at få dem i repomarkedet. Det fik så reporenten til at stige.

USA’s centralbankchef, Jerome Powell, indrømmede også for nylig, at det er uklart, hvilket niveau af reserver, der skal til for at holde de store udsving i reporenten nede. Udsvinget viser, at centralbanken måske har fejlbedømt situationen, men også at de relativt hurtigt håndterede problemet. Man stillede hurtigt midlertidige reserver for 75 mia. dollars til rådighed for banksystemet. Det beløb er siden hævet til 100 mia. dollars.

Det er på sin plads at sætte det i perspektiv. De 10 år efter finanskrisen har været unikke, fordi centralbanken har oversvømmet banksystemet med reserver og dermed dæmpet udsvingene i reporenten. Før finanskrisen havde centralbanken en meget mindre balance og stillede i mindre grad permanente reserver til rådighed. Derfor var det mere normalt at se renteudsving, og midlertidige indgreb var hyppige. Faktisk stillede centralbanken midlertidig likviditet til rådighed for repomarkedet i omegnen af 200 dage om året.

Centralbankens handlinger er historisk set ikke bemærkelsesværdige. Og indtil reserverne øges mere permanent, vil de også i den kommende tid stille likviditet til rådighed i repomarkedet. Der er ingen garanti for, at USA’s centralbank rammer den rette mængde reserver første gang, eller at problemet bliver løst hurtigt. Investorerne skal derfor vænne sig til udsving i reporenten fremadrettet.

Af Vincent Reinhart, cheføkonom hos Mellon, en del af BNY Mellon Investment Management. Reinhart er tidligere mangeårig økonom i den amerikanske centralbank (FED).

BRANCHENYT
Læs også